Lukas Graham: Christianiadrengen skal være far

Familien er omdrejningspunktet i flertallet af Lukas Grahams tekster, og nu får successangeren endnu mere at synge om.

Lukas Graham Forchhammer vader bogstaveligt talt i succes og nu får den pressesky Christianiadreng endnu mere at glæde sig over. Han skal nemlig være far til september.

- Jeg er simpelthen så glad. Til september kommer der en lille guldklump til verden, og vi glæder os helt utroligt meget, fortæller han til Politiken over telefonen fra sin tourbus i USA i Redding, Californien – på vej til San Fransisco.

Lukas Graham og hans band et netop i gang med en større USA-turné, men efter sommeren vil forsangeren sætte musikken på pause.

- Der skal det handle om familien for mig, selvom jeg naturligvis burde være ude at spille og bakke pladen op. Men det her er jo uendeligt meget vigtigere.