Lufthavn starter enorm udvidelse: "Det er ekstremt komplekst"

Københavns Lufthavn starter arbejdet med ny Finger og 4000 flere kvadratmeter i transitområdet i Terminal 2.

Københavns Lufthavn er under forandring. Mere præcist er lufthavnenen nu gået i gang med en ombygning, der i alt forventes at komme til at koste 20 milliarder. 

quote Det svarer lidt til at lægge gulvet om i Magasin midt i julehandlen, uden at kunderne bemærker det.

Karsten Bendixen, projektchef, Københavns Lufthavn

Tirsdag har lufthavnen sat gang i to specifikke projekter til samlet 1,2 milliarder: En ny Finger E og en fordobling af transitområdet i Terminal 2, det travle passagerområde efter sikkerhedskontrollen.

De to nye projekter betyder endnu flere byggekraner i lufthavnen, når flere end 1000 byggearbejdere og teknikere i de kommende tre år skal skabe mere plads fly og passagerer.

Arbejdet skal ske vel at mærke ske, mens passagererne flyver ind og ud af lufthavnen.

-  Projektet er ekstremt komplekst for at sige det mildt. Det svarer lidt til at lægge gulvet om i Magasin midt i julehandlen, uden at kunderne bemærker det, siger Karsten Bendixen, der er projektchef i Københavns Lufthavn. 

Projekterne blev tirsdag skudt i gang ved et arrangement, hvor lufthanvsdirektør Thomas Woldbye og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen klippede snore i Københavns Lufthavn.

4000 flere kvadratmeter mellem fingrene 

quote Når fingeren er færdigudbygget, vil den kunne huse i alt 10 gates til de store fly og 20 til de mindre fly på de europæiske ruter 

Thomas Woldbye, administrerende direktør, Københavns Lufthavn

Udvidelsen af transitområdet i Terminal 2 betyder, at området mellem Finger A og B fordobles. Det sker ved at opføre en helt ny bygning foran den eksisterende, og derefter bygge dem sammen. 390 millioner kroner koster det projekt, som ventes færdigt efter sommerferien næste år.

- Vi fordobler området, hvor vi normalt rejser med SAS og Norweigan til ekstra 4000 kvadratmeter. Vi har så mange gæster og passagerer herude, så der skal simpelthen være mere plads, for at vi kan være her, siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

 
 

I forbindelse med udvidelsen af transitområdet vil lufthavnen blandt andet også bygge 28 nye butikker og spisesteder. 

- Vi gør gangarealerne bredere, så der er bedre plads, når man skal ud til sit fly. Dertil etablerer vi et nyt legeområde, flere siddepladser og flere stik til opladning, siger administrerende direktør Thomas Woldbye.

Et af de største byggeprojekter i nyere tid

Finger E, den nye finger i lufthavnen, er ifølge Thomas Woldbye et af de største byggeprojekter i nyere tid. 

- Når fingeren er færdigudbygget, vil den kunne huse i alt 10 gates til de store fly og 20 til de mindre fly på de europæiske ruter – et meget stort byggeri til omkring tre milliarder kroner, siger han og fortsætter:

- I dag har vi sat spaden i jorden på den første fase af byggeriet, som alene koster 850 millioner. Med den fase får vi de første 22.000 kvadratmeter og syv gates til flyene. 

 
 
Foto: Københavns Lufthavn

Lufthavnens mange projekter ventes at skabe 12.500 byggejobs - og i lufthaven tror de på, de står med det stærkeste kort, når der skal lokkes entrepnører og arbejdskraft til:

- Vi er jo en lufthavn, som ikke bare bygger i år, men også gør det næste år og næste år og næste år. Og derfor er det også attraktivt for virksomhederne at komme ud at arbejde sammen med lufthavnen, siger kommerciel direktør Peter Krogsgaard. 

Lufthavnen havde sidste år 29 millioner rejsende og har et mål om at nå 40 millioner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik