Ludomaner slås med selvmordstanker

Det kan være livsfarligt at spille om penge. For næsten hver anden ludoman bliver spilleproblemerne nemlig så alvorlige, at de overvejer at tage deres eget liv

Det viser tal fra Nordens største behandlingssted, Center for Ludomani, ifølge metroxpress.

Af de 689 ludomaner, der var i behandling i 2012, har 43 procent overvejet selvmord, mens seks procent har forsøgt at begå selvmord mindst en gang.

Det er tankerne om alle de konsekvenser, som spilleafhængigheden har for ens økonomi, familie og arbejde, der får mange ludomaner til at overveje, om selvmord kunne være den bedste måde at sætte en stopper for problemerne på.

»Når man får tanker om at tage sit eget liv, så er det i virkeligheden afhængigheden, som ludomanen vil slå ihjel.

Der opstår en magtesløshed i forhold til, at man ikke kan lade være med at spille,« siger formanden for Ludomaniforeningen, Marie Louise Andersen, til metroxpress.

Professor i neurovidenskab Albert Gjedde forklarer, at ludomanerne har fået så store mængder af stoffet dopamin, som blandt andet udløses, når man vinder et spil eller har sex, at de har tømt depoterne. Det betyder, at de går rundt med noget, der kan minde om en depression.

»Tilstanden kan blive så voldsom, at man vælger at tage sit eget liv,« siger Albert Gjedde, der er professor i neurovidenskab på Københavns Universitet, til metroxpress.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik