LTF-bande hærger Køge: Beboere tør ikke at tage ud

Banden Loyal To Familia er, ifølge flere beboere, vendt tilbage til Køge. Beboerne frygter nu for deres sikkerhed.

Køge har haft succes med at bekæmpe bander. Men nu går det den forkerte vej igen. Banderne er vendt tilbage, og utrygheden truer i byen.

Mikkel Hendersen, som er borger i Køge og formand for Hastrupparkens afdelingsbestyrelse, er en af de borgere, der har fået lov til at mærke utrygheden. 

quote Det handler om, at den lokale kommune arbejder godt med politiet, og at der er god kendskab til politiet. 

Marie Stærke, spidskandidat, Socialdemokratiet, Køge 

Han forklarer nemlig, at banden Loyal to Familia, også kendt som LTF, vendte tilbage til området i foråret. 

- De flashede rygmærker, og de havde en lettere truende adfærd. Vi havde beboere, som ikke havde lyst til at gå ud eller gå op at handle i Netto, forklarer han.   

Hastrupparken er en af de sårbare boligområder i kommunen. Og ifølge Mikkel Hendersen har banden en mission om at trække flere til deres gruppering. 

- Vi har brug for flere ressourcer. Vi har brug for mere politi på gaderne, siger han. 

Bander bekæmpes med SSP

Ifølge borgmester Flemming Christensen er kommunen allerede i fuld gang med at bekæmpe banderne. 

-  Dels har vi SSP som sammen med politiet og vores boligindsatser gør en stor indsats hver evig eneste dag, siger Flemming Christensen, som er borgmester og spidskandidat for de konservative i Køge. 

quote De flashede rygmærker, og de havde en lettere truende adfærd. 

Mikkel Hendersen, Formand, Hastrupparkens Afdelingsbestyrelse

Er det nok? For nu hører vi lige Mikkel sige, at de stadig er her? 

- De bliver stresset helt vildt. Det kan godt være, at politiet ikke har de ressourcer, de skal have, men her er de tilstede med os, siger han. 

Politiet har en stor rolle 

Socialdemokraternes spidskandidat Marie Stærke mener dog også, at det i høj grad handler om, at politiet er tilstede i området. 

-Det handler om landspolitisk fokus. At nærbetjentene ikke bliver taget ind til Nørrebro i København, men bliver beholdt i nærområdet, siger Marie Stærke, som er spidskandidat for Socialdemokratiet. 

- Det handler om, at den lokale kommune arbejder godt med politiet, og at der er et godt kendskab til politiet. At der ikke hele tiden er udskiftning i personalet, fortsætter hun. 

Loyal To Familia 

  • LTF, som er en forkortelse af "Loyal To Familia" er en dansk gadebande, som blev stiftet tilbage i 2012. 
  • Senest blev bandens leder, Shuhaib Khan, løsladt. Han havde afsonet en dom om trusler mod en politimand, men blev ikke udvist trods anklagemyndighedens krav om dette.

Du kan se den fulde valgdebat om bandelivet i Køge øverst i artiklen. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik