Flere kommuner var troppet op på Christiansborg torsdag for at råbe vagt i gevær.
Social- Indenrigs- og Børneudvalget afholdt åben høring om det lovforslag som, i kommunernes øjne, vil vende op og ned på, hvordan man tænker investering i betalingsparkering fremover.
I spidsen stod Frank Jensen, Socialdemokratiet, som overborgmester for Københavns Kommune, der med lovforslaget bliver 215 millioner kroner fattigere.
Han fremlagde de konsekvenser, som gennemførelsen af loven ville have for kommunen og kommenterede i øvrigt på, at lovforslaget harmonerede rigtig skidt med den hovedstadsstrategi, som regering også lufter i øjeblikket.
- Her er der et konkret eksempel på, at hvis Folketinget og regeringen vil deres hovedstad det godt, så skal det her lovforslag ikke fremmes - så skal det forkastes, siger Frank Jensen til TV 2 Lorry.
Tab i millionklassen
I dag får Københavns Kommune 70 procent af de parkeringsindtægter, der blev samlet ind i 2007. Med lovforslaget vil de fremover kun kunne beholde 30 procent af indtægtsniveauet, sådan som det er i dag.
Ifølge Frank Jensen vil det betyde, at det bliver usikkert, hvorvidt der overhovedet bliver råd til at investere i nye parkeringsmuligheder.
- Vi er meget pressede på vores anlægsbudget, for vi skal bygge børnehaver, skoler, vuggestuer og broer, fordi vi bliver så mange flere i byen. Hvis vi derudover, skal finansiere parkeringsanlæg med skattekroner, så tror jeg ikke der er meget vilje på Københavns Rådhus - heller ikke hos mig - til at lave nye parkeringsanlæg, siger Frank Jensen.
TV 2 Lorry har tidligere talt med Anders Johansson, der er kommunalordfører for De Konservative. Han er for forslaget:
- Det er jo fordi, vi har set, at priserne på parkering i mange store, danske byer er steget og steget de senere år. Og det er selvfølgelig ikke hensigten, at kommuner skal bruge parkeringsafgifter til at tjene på. Det er meningen, de skal bruge pengene på at etablere og vedligeholde og passe deres parkeringspladser. Men når vi ser, at de bruger pengene som en særskat, der pålægges billister, der skal parkere i byerne, så synes vi, det er gået for langt, siger han.
Med til høringen i dag var også Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj, Konservative, der blandt andet har reageret på at lovforslaget.
Han gør op med den afskrivningsmulighed, som kommunerne før har haft for anlægsinvesteringer. Kommunen har nemlig 132 millioner bundet op i nye parkeringsanlæg.
- Hvis vi ikke kan afskrive på dem, som det er planlagt over 15 år, er det en stor udfordring. Vi ønsker ikke at blive fanget i at have investeret pengene i god tro og så skulle ud og finde pengene et andet sted, siger Jørgen Glenthøj.
Socialdemokratisk konklusion på høring
Socialdemokratisk medlem af folketinget Magnus Heunicke var meget klar i spyttet efter høringen, hvor konsekvenserne ved lovforslaget var blevet fremlagt af kommuner, Kommunernes Landsforening og FDM.
- Vi er nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at stikke en kæp i hjulet på det her forslag. Det vil kun betyde færre parkeringspladser, formentlig også dyrere parkeringsafgifter og ingen løsninger til de billister, der desperat leder efter en p-plads, siger han.
Magnus Heunicke kommenterede også på harmonien mellem den hovedstadsstrategi, der bliver talt om i øjeblikket, og så det aktuelle lovforslag.
- Det hænger jo slet ikke sammen, at vi har en regering, der på den ene side siger, at nu vil de hjælpe hovedstaden, men i de samme uger er igang med at indkradse hundredevis af millioner kroner hvert eneste år - penge som så skal findes på ny i de kommunale budgetter, siger Magnus Heunicke.
Lovforslaget blev fremsat den 2. maj 2018, og da Folketinget har vedtaget en minimumsbehandlingstid på 30 dage, kan lovforslaget tidligst nå til afstemning i sin tredje behandling i juni. Først skal det dog 2. behandles.
