Løsladt efter at have stukket øjnene ud på 64-årig

I går blev en 46-årig tidligere drabsdømt kvinde fra Helsingør varetægtsfængslet i tre uger. Hun blev ellers løsladt af dommeren i Helsingør byret i mandags, men den kendelse omstødte Landsretten.

Hendes offer bliver efter al sandsynlighed blind,
skriver Helsingør Dagblad fredag. Ofret for en voldsepisode i en
lejlighed i Rytterbakken på Vapnagård natten til fredag i sidste
uge, en 64-årig mand fra København, må sandsynligvis tilbringe
resten af sine dage som blind. Hans ene øje er smadret og kan
under alle omstændigheder ikke reddes - det andet kæmper lægerne
stadig for at redde, men det er uvist om det lykkes. En stor
blodansamling hindrer øjet i at bevæge sig, og der er
overhængende fare for at øjet går til. En 46-årig tidligere
drabsdømt kvinde fra Helsingør er sigtet for volden mod den
64-årige mand. Den blev begået i hendes lejlighed på Vapnagård.
Kvinden er sigtet for at bore sine fingre ind i mandens øjne, da
hun overfaldt ham i lejligheden, efter at være kommet hjem fra
en druktur i byen, skriver Helsingør Dagblad. Hun fik i fredags
i sidste uge opretholdt anholdelsen i tre gange 24 timer, men da
anklager Peter Østergaard fra Nordsjællands Politi krævede hende
fængslet efter fristens udløb i mandags fik han ikke medhold hos
dommeren ved retten i Helsingør. Dommeren mente ikke der var
kommet nyt frem, som godtgjorde videre fængsling af den
46-årige, og blev derfor løsladt. Den kendelse blev omgående
kæret til Landsretten af sagens anklager. I går omstødte
Landsretten byrettens frifindelse og gav ordre om anholdelse og
fængsling af kvinden, da det efter Landsretten opfattelse var
nærliggende fare for at hun kunne begå lignende kriminalitet på
fri fod. Landsretten tog blandt andet udgangspunkt i at kvinden
har en betinget dom for grov vold med to års prøvetid fra marts
2007 på straffeattesten. Desuden blev hun helt tilbage i midten
af 1980erne dømt for manddrab. Denne straf er for længst
afsonet. Efter at Landsretten havde givet besked om afgørelsen
blev kvinden anholdt på sin bopæl på Rytterbakken i går
formiddags . Hun brød sammen i retten, da hun senere på dagen
blev stillet for dommeren. Hun græd uafbrudt og klagede over
hjernerystelse. Trods hendes tryglen om at undgå fængsel var der
ingen vej uden om for dommer Torben Hvid. Landsrettens krav om
fængsling kunne ikke ændres - spørgsmålet var blot, hvor længe
varetægtsfængslingen skulle vare. Anklageren krævede fire uger
så resten af efterforskningen af sagen kan gøres færdig, men
dommere skar dem ned til tre. Kendelsen kan ikke ankes, det kan
kun varigheden af fængslingen, og det overvejer kvinden nu.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik