Lønhop til Kystbanens personale

Et klækkeligt lønhop. Det er resultatet for de fleste af de 800 togmedarbejdere, der i fremtiden skal betjene kunderne på Kystbanen, på Øresundsbanen og den svenske side af sundet.

En billetkontrollør - eller 'en train
manager', som det kommer til at hedde i Øresundstogene - tjener
op mod 3.000 kroner mere om måneden, når der kommer til at stå
DSBFirst på den dybblå uniform frem for blot DSB.»Det er ikke
lønstigningen, der får mig til at følge med over i DSBFirst. Jeg
vil gerne prøve noget nyt, men jeg tager da lønstigningen med«,
siger train manager Elisabeth Elm til Politiken. Hun får 140
kroner mere om dagen, og i gennemsnit arbejder hun 20 dage om
måneden.DSB har kørt Kystbanen indtil i dag, men i 2007 vandt
DSBFirst, der ejes af DSB og skotske First Group, udbuddet af
togtrafikken på både den svenske og danske side af Øresund.
DSBFirst skal fungere som et fuldstændig uafhængigt selskab med
egne ansatte. DSBFirst må ikke 'låne' personale eller tog af DSB
i det daglige.Gennem det seneste halvandet år har DSBFirst ansat
800 lokoførere, værkstedsmedarbejdere og train managers. Mange
af dem er kommet fra DSB og de svenske statsbaner SJ, men har
måttet lokkes med op mod ti procent højere løn.»Lokoførerne får
for eksempel et tillæg for at køre over broen på 2-3.000 kroner
om måneden. De får længere og mere varierede ture - helt til
Göteborg, Karlskrona - i stedet for at køre seks ture op og ned
ad Kystbanen. Det bliver en sjovere arbejdsdag, men vi stiller
også krav om mere fleksibilitet«, siger vicedirektør Esben
Norup, DSBFirst, til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik