Det sker dagligt, at Carsten Lutz får hjertet op i halsen.
Han er lokomotivfører på S-togsbanen, og her sker det ofte, at det er lige ved at gå galt.
Han oplever jævnligt, at især unge sætter sig med benene dinglende ud over skinnerne og først flytter sig, når toget kommer drønende ind på stationen.
Det gibber jo i én, når man ser, at de sidder der, og man har hjertet helt oppe i halsen, når man trækker bremsen, og man tænker: "Når de mon at komme væk".
Så sent som søndag og mandag aften var han vidne til to grupper unge mennesker, der hyggede sig med benene ud over sporene på henholdsvis Friheden og Solrød Station.
- Når vi kommer rundt om hjørnet med 120 km/t, så går det hurtigt. Og vi standser jo ikke på fem meter, siger han.
- Det gibber jo i én, når man ser, at de sidder der, og man har hjertet helt oppe i halsen, når man trækker bremsen, og man tænker: "Når de mon at komme væk". Når vi kører tophastighed, er vi jo 400 meter om at bremse. Jeg kommer med et tog, der vejer omkring 100 tons, der kommer buldrende afsted, og jeg har ikke en chance, siger han.
Det eneste en lokomotivfører kan gøre er at hive i bremsen og bruge hornet.
- Tit så bliver de jo faktisk så overraskede, at de springer over hals og hoved. Det løber én koldt nedad ryggen, og det er psykisk belastende, for vi ved ikke, om de har høretelefoner i ørerne eller er helt væk, siger han.
Filmen knækker
Hos DSB har man allerede i 2018 registreret 33 nærvedpåkørsler på S-togsbanen alene, hvor lokomotivføreren blev så påvirket, at vedkommende ikke kunne køre tog igen. Og tendensen er stigende de seneste år.
Ifølge Carsten Lutz sker der mange flere nærvedpåkørsler end de 33.
- Der sker i hvert fald dobbelt så mange nævedpåkørsler. Jeg har haft masser, som jeg ikke har registreret. På en helt almindelig dag er det ikke unormalt. Det eskalerer, når børnene har fri fra skole, når de unge mennesker keder sig, og de bruger perronerne som opholdssted, siger han.
Oplevelser som dem sætter sig i lokomotivførerne, selvom der ikke sker noget.
- Mange af mine kollegaer har haft flere personpåkørsler og nærvedpåkørsler, som påvirker deres liv. Mange er gået neden om med posttraumatisk stress, siger han.
Carsten Lutz har selv haft en personpåkørsel i løbet af det seneste år og har mærket på egen krop, hvordan sådan en oplevelse sætter sig.
En af mine kollegaer havde en nærvedpåkørsel torsdag. Han klarede den og kørte videre, men da det skete dagen efter igen, der knækkede filmen, og han måtte tage hjem. Det dirrer i kroppen, og man føler sig helt forsvarsløs, siger han.
En sikkerhedsrapport fra 2016 udarbejdet af Banedanmark viste, at der var 358 episoder med ulovlig færdsel på skinnerne i hele landet det år. I hvert fjerde tilfælde var det børn og unge, der færdes på skinnerne. Blandt de stationer med flest indberetninger var København H, Vesterport og Ballerup.
12.000 delinger
Efter at have set en gruppe piger siddende på Friheden Station spise og drikke med benene over skinnerne, besluttede han at sige fra.
På Facebook skrev han derfor et opslag for at få folk til at tænke sig om.
"Tag endelig en snak med jeres børn om, at perronen ikke er en cykelsti/legeplads, og at toget ikke er legetøj men en dræber... Hilsen en bekymret og berørt lokomotivfører.", skrev han blandt andet.
Over 12.000 mennesker har i skrivende stund delt hans opslag, mens 3.600 har reageret med et like eller en grædende emoji. Han er overvældet over reaktionerne.
- Det er jo sindssygt. Jeg er glad for, at det er nået ud til så mange, for det er jo et kæmpe problem, som de fleste ikke kender til. Jeg håber, at der er nogle forældre, der tager en snak med deres børn. Men der er lang vej igen, og jeg ved, at mange af mine kollegaer er hårdere ramt end mig, siger han.
Det allerværste
Men det er ikke kun unge, der hænger ud på perronen, der er farlige.
Carsten Lutz oplever også jævnligt personer, der tabte noget på skinnerne, der lige skal hente det, mens han kører ind på perronen. Det kan også være personer, der løber over sporet, eller folk, der bare er uopmærksomme, mens de taler i telefon for tæt på skinnerne. Så trækker han gerne i hornet, så de ser ham komme.
Men én form for uopmærksomhed er den værste:
- Det der påvirker mig mest, og det sker på næsten hver perron, det er folk, der cykler. De ligger og slingrer. Jeg tog et billede af én, der kørte hen ad perronen uden hænder på styret. Nogle gange kører de tæt på kanten og er ved at falde ned på skinnerne, siger han.
Ofte er det voksne mennesker, der cykler på perronen. Men det allerværste er, når det er børn.
- Det er ikke rart med en tre-årig på cykel på perronen, og forældrene lige kigger væk. Det er angstprovokerende, siger han.
Generelt opfordrer han folk til at tænke sig om på perronerne og stoppe med at have hovedet under armen.
- Hvis vi lokomotivfører skulle stoppe med at køre tog, hver gang vi oplever en nærvedpåkørsel, så ville der ikke køre nogle toge i dag, siger han.
