Lokalt valgte MF'ere: "Vi skal stå sammen om udligning"

En række lokalt valgte folketingspolitikere vil kæmpe for flere trafikinvesteringer til hovedstadsområdet og at mindre kommunal udligning sendes vestover.

Folketingspolitikere på tværs af partiskel går nu sammen for at styrke hovedstadsområdet i udligningskampen. Samlet betaler kommunerne omkring København 14 milliarder i kommunal udligning til resten af landet. Borgmestrene i er nu gået sammen for at gøre opmærksom på nogle af de områder, hvor hovedstadsområdet er dårligere stillet end resten af landet.

Bilister i hovedstadsområdet står samlet i kø 140.000 timer hver dag.
Bilister i hovedstadsområdet står samlet i kø 140.000 timer hver dag.
Foto: Sebastian Bindesbøll Møller / TV2 Lorry

Hovedstadsområdet betaler - jyderne får vejene

Her på TV 2 Lorry ser vi i den kommende tid på et par af de områder. Det første er trafik. hovedstadsområdet står for 42 procent af landets samlede spildtid i trafikken. Hver dag spilder pendlerne omkring København samlet 140.000 timer i trafikken. Trods det har statens investeringer til trafik været tre gange så høj pr. borger i Midtjylland i forhold til hovedstadsområdet. Læs mere om det i denne artikel:

Det siger politkere som er valgt i hovedstadsområdet:

Vi har samlet et par folketingspolitikere, som er valgt her i hovedstadsområdet: Ida Auken (Rad. V), Martin Geertsen (Venstre), Mette Abildgaard (Kons.) og Søren Søndergaard (Enhedsl.). Vi vil høre, hvad de tænker om, at de penge, der bliver betalt i udligning, strømmer ud i landet, samtidig med at staten holder igen med trafikinvesteringerne i hovedstadsområdet.

Ida Auken:

- Det er godt, at vi har udligning i Danmark, så landet ikke knækker over på midten. Men det skal være en retfærdig udligning, der både kigger på de indtægter, man har i en kommune, og de omkostninger der er. Hvis man for eksempel har mange sociale problemer eller meget trængsel, så skal man selvfølgelig have meget fokus på det, og det synes jeg ikke, der har været.

Ida Auken mener at en stærk hovedstad er til gavn for hele landet.
Ida Auken mener at en stærk hovedstad er til gavn for hele landet.
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

Martin Geertsen:

- Vi kan jo se ind i, at der i de kommende år er udsigt til, at der kommer 200.000 nye borgere til hovedstadsområdet. Derfor er der jo brug for nogle trafikinvesteringer i hovedstaden.

Mette Abildgaard:

- Den jyske trafikmafia tror jeg allesammen, vi kender. Den har altså været effektiv. Der er vi altså blevet bedre til at stå sammen herovre og kæmpe en fælles kamp.

Mette Abildgaard mener at hovedstadspolitikerne kan lære af den jyske trafikmafia.
Mette Abildgaard mener at hovedstadspolitikerne kan lære af den jyske trafikmafia.
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

Søren Søndergaard:

- Jeg synes, det store problem er, hvordan kan vi få lavet en ordning, som vi kan blive enige om. Det tror jeg, er den eneste måde, vi kan løse det her problem. Hvis det bliver en krig imellem forskellige kommuner, så når vi ingen vegne.

Den kommunale udligning skal sikre, at der er nogenlunde samme niveau på tilbuddene til borgerne i landets kommuner. Først ser man på kommunernes indtægter. Hvor mange gode skatteborgere har de, der spytter i kassen. Så ser man på udgifterne, hvor mange børn ældre og borgere med socialeudfordringer har den enkelte kommune. Efter en kompliceret beregning tager man fra de kommuner med mange penge, og giver til de, der har mindre.

Martin Geertsen:

- Vi sender for mange penge ud af hovedstadsområdet. Hvis man skal kigge på det her, så vil jeg i Venstres folketingsgruppe argumentere for, at der laves et udligningsstop. Så må vi se på, hvor meget vi kan hive hjem til hovedstadens borgere.

Martin Geertsen mener, at det er hovedstadens tur til at få penge til veje.
Martin Geertsen mener, at det er hovedstadens tur til at få penge til veje.
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

Ida Auken:

- Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi får hele landet til at se en interesse i, at vi har en stærk hovedstad, der kan drive Danmark fremad. Der er rigtig meget eksport, som går igennem hovedstaden og er med til, at hele landet kan sælge deres ting.

Søren Søndergaard:

Når trafikmafiaen har haft så meget indflydelse, så er det jo ikke fordi de er særlig kloge mennesker. Det er fordi, de har et flertal i Folketinget. Så skal vi jo lave om på, hvordan medlemmerne af Folketinget vælges. Vi bliver nødt til at finde en løsning, der gavner hele landet.

Søren Søndergaard mener at trafikmafiaens indflydelse skyldes, at der er flest jyder i Folketinget
Søren Søndergaard mener at trafikmafiaens indflydelse skyldes, at der er flest jyder i Folketinget
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

Mette Abildgaard:

- Jeg synes, det er den slags udtalelser, der gør at vi ikke når i mål. Jeg synes, hovedstadsområdet kunne lære noget, af det vi har gjort i Nordsjælland. Her har vi stået sammen på tværs af partiskel, seks borgmestre fra forskellige partier har slået sig sammen, og har sagt vi har tre prioriteter: Frederikssundsmotorvejen, Hillerødmotorvejen og Kystbanen. Vi har nået resultater på to af de tre mål, nemlig penge til udvidelsen af de to motorveje.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik