Lokalpolitiker siger nej til at genhuse Bandidos

Det er ikke Københavns Kommunes opgave at genhuse rockergruppen Bandidos i et industrikvarter.

Jakob Næsager (K), der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation, er ikke imponeret over forslaget fra rockergruppen Bandidos om genhusning.

Medlemmerne af rockergruppen Bandidos meddelte tirsdag, at de er åbne over for at nedlægge deres omstridte klubhus på Tudskærvej i Vanløse, hvis de til gengæld får lov at slå sig ned et andet sted.

- Vi har oplevet før, at rockerne har tilbudt at flytte. Sidste år ville de have naboerne til at betale en halv til en million kroner for at flytte. Hvis det er det samme afpresningstilbud, de genfremsætter, så siger vi pænt nej tak, siger Jakob Næsager.

I en pressemeddelelse indbyder rockerne Københavns Kommune til fornyede møder, skriver TV2 på sin hjemmeside.

- Vi kan her kun opfordre til, at man (læs: kommunen) indleder et fornuftssamarbejde og reelt forsøger at genhuse os i et velegnet industriområde, da det er den mest optimale løsning for alle parter, skriver Bandidos ifølge TV2.dk.

Men det er dybest set ikke Københavns Kommunes opgave at genhuse naboer eller rockere, mener Jakob Næsager.

- Rockerne er meget velkommen til at flytte, og jeg synes, de af egen drift skal flytte hen, hvor der ikke er naboerne, siger han.

Mandag aften opgav Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune foreløbig at gøre mere i sagen om at få rockerne til at forlade klubhuset i Vanløse.

Natur- og Miljøklagenævnet underkendte i sidste uge Københavns Kommunes afgørelse, som forbød rockergruppen at benytte huset som klubhus.

Den afgørelse tog Teknik- og Miljøudvalget til efterretning mandag.

Beboerne i og omkring Tudskærvej har i lang tid udtrykt deres frustration over rockerborgen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

nathalie voral og nino

playNathalie frygter afslag på julehjælp: ”Så skal vi nok leve af pasta de næste par måneder"

20171204-151030-A-1920x1281we

playOverblik: Sådan kan du donere til julehjælp - rekordmange har søgt

efterladt speedbåd

Nogen har efterladt en speedbåd i Skovshoved Havn – og andet interessant fra hittegodslisten

Bedstemor Ann1

playBedstemor Ann har haft 19 plejebørn: "Nærkontakt med dyr er vigtigt"

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere