Lokalliste i international klemme

Lokallisten i Rudersdal er kommet i en international klemme. Listens hjemmeside har været »hostet« af det amerikanske selskab »BuyDomains«, som er gået nedenom og hjem med en gæld på mange millioner. Med sig ned har de taget Lokallistens hjemmeside.

- BuyDomains har sendt os en regning på næsten 9000 kroner for at frigive hjemmesiden. Nu har en ny virksomhed overtaget »BuyDomains« webhotel, og de kræver en kopi af mit pas samt billeder, før de vil frigive vores hjemmeside. Det eneste, de ikke får, er mine bankoplysninger, siger Axel Bredsdorff til Frederiksborg Amts Avis.
Han er indehaver af domænenavnet »Lokallisten.dk« og kommunalpolitiker i Rudersdal.
Axel Bredsdorff håber, at når han har sendt de fornødne oplysninger, så vil Listens hjemmeside blive frigivet inden for en måneds tid.
- Normalt informerer vi borgerne via vores hjemmeside og via nyhedsbreve på vores lokale stationer i Birkerød og Holte. Men stationerne er også lukket ned i øjeblikket på grund af sporarbejde, så vi har det lidt svært lige nu. Jeg er glad for, at det ikke er valgkamp, siger Axel Bredsdorff til avisen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik