Lokale og politi hjælper svanefamilie over travl vej midt i myldretiden

Både civile og politi måtte spærre Roskildevej af, da et svanepar og tre ællinger skulle hjælpes over den travle indfaldsvej midt i myldretidstrafikken.

Billister på Roskildevej blev fredag eftermiddag mødt af et uvant syn, da de bevægede sig i myldretidstrafikken langs indfaldsvejen.

Her havde en svanefamilie bestående af to svaner med tre små ællinger nemlig forvildet sig ud på den tungt trafikerede vej.

- Vi fik flere meldinger om, at der var nogle svaner på Roskildevej. Derfor sendte vi en patrulje ud for at få dem væk fra trafikken, fortæller vagtchef Lars Guldborg hos Københavns Vestegns Politi.

Heldigvis var gruppe forbipasserende vaske ved havelågen og fik standset trafikken, hvorefter de hjalp den lille svanefamilie med at krydse Roskildevej.

Du kan se videoen, hvor politiet og lokale bilister hjælper med at lede svanerne sikkert væk fra trafikken.

En betjent og en af de lokale borgere, der fik hjulpet svanefamilien med ællingerne sikkert over vejen.
En betjent og en af de lokale borgere, der fik hjulpet svanefamilien med ællingerne sikkert over vejen.
Foto: Presse-fotos.dk

Det hænder med ænder i trafikken

Svaner og ællinger i trafikken er ikke et helt normalt syn, men det hænder fra tid til anden, fortæller vagtchefen.

- Når de har ligget på æg, så får vi af og til ænder og svaner, der er på tur rundt omkring, når de skal flytte. Vi har også ret ofte ællinger og svaner, der går rundt i vores egen politigård, hvor der er en lille sø. De bliver så løftet ud, og sat ud til en å igen, siger Lars Guldborg.

Lokale fik bremset trafikken på Roskildevej, så den lille svanefamilie kunne kyrdse vejen sikkert.
Lokale fik bremset trafikken på Roskildevej, så den lille svanefamilie kunne kyrdse vejen sikkert.
Foto: Mathias Øgendahl / presse-fotos.dk

Forsøgte at krydse Roskildevej endnu en gang

Ifølge vagtchefen forsøgte svanefamilien at krydse roskildevej endnu engang efter, man havde fjernet dem én gang.

Derfor måtte Københavns Vestegns Politi sende endnu en patrulje ud for at fjerne den insisterende svanefamilie for anden gang.

Foruden politiet var der også en del civile på stedet, der hjalp til med at få svanefamilien over vejen, og det er det helt rigtige at gøre, hvis der er dyr på vejen:

Foto: Presse-fotos.dk
 
Foto: Mathias Øgendahl / presse-fotos.dk

- Det er fint, de gør det, hvis dyrene standser trafikken. Det er det samme, hvis det er en hund eller en ko. Det er en potentielt farlig situation for både dyrene og billister. Så det er godt, at civile træder til og hjælper med at få dem over vejen, siger Lars Guldborg.

Det forlyder, at de to svaner og tre ællinger nu befinder sig i sikkerhed i Store Vejleå nær Roskildevej.

Foto: Mathias Øgendahl / presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik