Foto: Claus Bech - Scanpix

Livsfarligt hærværk vil ikke stoppe: Stadig flere tilfælde

Der har været mindst tre nye tilfælde af den farlige sabotage op til weekenden.

Det livsfarlige hærværk, hvor bøller løsner hjulbolte på tilfældigt parkerede biler, har været et problem især hos Midt- og Vestsjællands Politi, men også hos både Københavns Politi og Nordsjællands Politi. 

TV 2 Lorry har siden starten af juni kunnet fortælle om bilister, der har mærket bilen ryste på motorvejen, kørt skævt og sågar tabt hjulet. 

Og den gale trend ser ud til at fortsætte, skriver Frederiksborg Amts Avis. 

Læs også Politiet afslører: Seks nye anmeldelser om løse hjulbolte

Episoderne blev først anmeldt i omrædet nær Jyllinge ved Roskilde. Siden har de spredt sig til hele Københavns Vestegn og Nordsjælland. 

Og nu har der også været et tilfælde i Hørsholm. 

Her opdagede en 48-årig bilejer ved Sicon DTU's forskerpark, at der var blevet løsnget tre hjulbolte på bilen fredag eftermiddag. 

Læs også Genialt og nemt: Sådan undgår du at køre med løse hjulbolte

Og fredag var der øjensynligt flere krimielle på gaden. 

Omkring klokken 10.10 opdagede en bilist nemlig ligeledes, at en parkeret personbil på hovedgaden i Skibby var blevet ramt af hærværksfænomenet. 

Her har vidner set tre unge mænd liste rundt i området. 

Også på Roskildevej i Frederikssund har der været et tilfælde. Her blev sabotagen opdaget fredag omkring klokken 10.21, oplyser Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.