Foto: TV2/Lorry

Livsfarlige brandøvelser

Brandmænd, der øver sig i at slukke flammer hos Københavns Brandvæsen, bliver presset så hårdt, at de risikerer at miste livet.

I juni kollapsede en brandmand, da han var på øvelse hos Københavns Brandvæsen.

Hans kropstemperatur steg til over 40 grader, mens han ledte efter trapper i et øvelseshus.

Og varmekollapset er langt fra den eneste ulykke ved de øvelser, som Københavns Brandvæsen har ansvaret for, det skriver Avisen.dk

Tre ud af 39 brandmænd er kommet på hospitalet med varmechok efter røgdykkerkurser, der belv afviklet fra marts til juni i år.

Brandmændene fortæller også, hvordan de er blevet nægtet at tage masken af og få noget at drikke under øvelserne.

I følge Jesper Bronee, der er formand for Brandfolkenes Organisation, er det kun et spørgsmål om tid, før øvelserne koster liv.