Livsfarlige: 600 krysantemumbomber fundet i hus

En 36-årig mand fra Ølstykke er anholdt. Politiet har fundet 600 krysantemumbomber i mandens hus.

Politiet har fundet 600 af de livsfarlige krysantemumbomber i et hus i Ølstykke i Nordsjælland. Det skriver Ekstra Bladet.

Nordsjællands Politi har anholdt husets beboer, en 36-årig mand, der fredag eftermiddag fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Hillerød. 

Politiet mener, at der i alt har været 1200 bomber på lageret, og at den 36-årige således har solgt 600 krysantemum-bomber. 

Foruden fyrværkeriloven sigtes den 36-årige efter straffelovens § 252 om at have udsat uskyldiges liv og førlighed for overhængende fare, skriver Ekstra Bladet.

Den 36-årige blev anholdt kort før klokken 21 torsdag aften.

Politiet mener, at de både de solgte og usolgte bomber udgjorde en stor risiko for, at uskyldige kommer i fare.

De 1200 krysantemum-bomber skal angiveligt være købt i 2014, og politiet mener, at den 36-årige løbende har solgt fra sit lager. 

Politiet har endnu ikke overblik over, hvor bomberne stammer fra, men de er ikke hjemmelavede, skriver Ekstra Bladet.

Krysantemumbomber har tidligere resulteret i dødsfald i Danmark - senest nytårsnatten mellem 2014 og 2015, hvor tre mænd mistede i to forskellige ulykker.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik