Livsfarlig medicin er stjålet på Frederiksberg

Politiet advarer om, at kraftigt virkende bedøvelsesmiddel kan være i omløb efter indbrud i klinik.

Medicin, som er livsfarlig for ukyndige, er muligvis i omløb i København eller på Frederiksberg.

Det drejer sig om bedøvelsesmidlerne Propofol og Ultiva, som er stjålet under et indbrud på en ortopædkirurgisk klinik på Rolighedsvej på Frederiksberg.

Indbruddet blev opdaget lørdag formiddag og er formentlig sket natten til lørdag, lyder det fra Københavns Politi.

- Det er farligt at indtage. Vi vil meget gerne høre om det, hvis medicinen bliver købt eller solgt, siger den centrale efterforskningsleder Sajjad Haider.

Nogle gange sælges medicin blandt stofmisbrugere og alkoholikere.

Ved indbruddet mangler der otte glas med Profopol - tre glas med 50 milliliter og fem glas med 100 milliliter.

Propofol var det middel, som den amerikanske popkunstner Michael Jackson blev givet af sin læge.

Ved indbruddet i klinikken på Frederiksberg blev der også stjålet adrenalin og morfin - samt 10 glas med midlet Ultiva.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik