Livreddere lærer børn og unge om farerne i vandet

Livredningsskoler skal forebygge, at børn og bølger bliver en farlig kombination.

Det er sommer, og de danske strande indbyder til leg og afkøling - og måske endda til at hoppe på surfbrættet, når bølgerne går rigtig højt. 

Men der kan være farer ved at være en vandhund. 

Derfor holder Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste sammen med DGI 'Ocean Rescue Camps' - livredningsskoler, hvor børn og unge kan lære om sikkerhed og livredning.

Ikke en svømmehal

Ifølge Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste sker næsten alle ulykker på nordkysten ved pålandsvind og som regel i nærheden af stensætninger i vandet. En typisk sommer oplever de knap 30 uheld af den type - og ulykker og faresituationer vil de gerne forebygge. 

- De badegæster, der oftest kommer i fare, er børn og unge, som ikke helt forstår de faretegn, der kan være ved at bade i det åbne hav til forskel fra i en svømmehal, fortæller Frederik Frederiksen, der er instruktør og kystlivredder. 

Derfor skal de unge deltagere lære om vand- og vindforhold, strøm og bølger, og hvordan de kan udøve førstehjælp og livredning.

Flere camps i hovedstadsregionen

Og når det så er på plads - så er der selvfølgelig også tid til alt det sjove, som havet jo gerne skal bruges til. 

Henover sommeren er der også Ocean Rescue Camps på andre strande end i Tisvildeleje og på nordkysten.

Hvorhenne og hvordan du kan tilmelde dig, kan du læse på DGI's hjemmeside.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik