Foto: TV 2 Lorry

Liste: Her er det mest trygt at bo

Her kan du se, hvor der er flest og færrest anmeldelser om vold.

Medierne - her i blandt TV 2 Lorry - er fulde af nyheder om skudepisoder, voldelige overfald og anden kriminalitet. Men hvor er det egentlig mest trygt at bo? Hvis man kigger på, hvor der er færrest anmeldelser om vold, er Hørsholm og Solrød blandt de mest attraktive kommuner at slå sig ned. 

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Hørsholm er den kommune i landet, hvor der er næstfærrest voldsanmeldelser i hele landet. I kommunen i det nordøstlige hjørne af Sjælland var der kun 0,1 anmeldelse per 1000 indbyggere i første kvartal af 2016.

Solrød er landets tredje mest trygge kommune med lige omkring 0,2 anmeldelse per 1000 indbyggere.

De to kommuner i hovedstadsområdet bliver kun 'slået' af Fanø. Her har der ikke været et eneste tilfælde af vold endnu i år.

I første kvartal af 2016 blev der på landsplan anmeldt knapt 5100 tilfælde af vold. Det er en stigning på 9 procent i forhold til kvartalet før - og andet kvartal i træk, at der sker en væsentlig stigning i antallet af voldsanmeldelser.

Antallet af voldsanmeldelser ligger nu højere end i andet kvartal af 2006, der ellers har været det højeste, siden Danmarks Statistik begyndte at sæsonkorrigere tallene i 1995. 

Nedenfor kan du se, hvor der var flest og færrest voldsanmeldelser i hovedstadsområdet i første kvartal af 2016. 

Top 15 over kommuner med færrest anmeldelser om vold pr. 1.000 indbyggere (hovedstadsområdet)

1. Hørsholm: 0,12
2. Solrød: 0,18 
3. Gentofte: 0,19
3. Dragør: 0,21
4. Lyngby-Taarbæk: 0,29
5. Furesø: 0,37
6. Rudersdal: 0,38
7. Frederiksberg: 0,41
8. Gladsaxe: 0,41
9. Egedal: 0,42
10: Fredensborg: 0,42
11. Køge: 0,50
12: Tårnby: 0,54
13: Gribskov: 0,58
14: Rødovre: 0,68
15: Helsingør: 0,69 

Top 10 over kommuner med flest anmeldelser om vold pr. 1.000 indbyggere (hovedstadsområdet)

1. Glostrup: 1,38
2. København: 1,35
3. Ishøj: 1,30
4: Allerød: 1,25 
5: Brøndby: 1,25
6: Hillerød: 1,07
7. Frederikssund: 1,03
8: Halsnæs: 0,97
9: Roskilde: 0,88 
10: Albertslund: 0,86