Line Baun om overvågning: Man bliver paranoid

Studievært Line Baun Danielsen står nu for første gang frem og fortæller, hvor krænkende det er, at Se og Hør angiveligt har overvåget hendes kreditkort og derved fundet hende på hemmelige ferier.

I flere tilfælde er Lorrys studievært Line Baun Danielsens kreditkortoplysninger tilsyneladende blevet overvåget af Se og Hør.

Blandt andet da hun i 2008 tog på en hemmelig ferie med sin daværende kæreste, folketingspolitikeren Morten Helveg Petersen.

"Det var en privat rejse til Berlin. Alligevel kunne Se og Hør kortlægge, hvor vi havde været, hvor vi havde spist, hvilke barer, restauranter og cafeer vi havde været på. Det var oplysninger, som ingen andre end os selv kendte til," siger Line Baun Danielsen.

Den systematiske overvågning, som Se og Hør skulle have betalt en medarbejder fra Nets for adgang til, er ekstremt krænkende, lyder det fra studieværten.

"Man bliver dybt forundret, skræmt og nærmest paranoid. Man forstår ikke, hvem der har givet de oplysninger. Jeg kender spillets regler, og derfor er jeg i forvejen ufattelig påpasselig med, hvordan jeg gebærder mig og hvem, jeg fortæller hvad. Derfor skaber det en paranoid følelse", siger hun.

Se hele interviewet med Line Baun Danielsen i Kont@kt HER

Du kan også følge Kont@kt på facebook. Like os her: www.facebook.com/lorrykontakt


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik