Når samfundets spidser i disse dage træder an foran landets monark på slottet til nytårskur, er det en flere hundrede år gammel tradition, der holdes i hævd.
Siden 1600-tallet har det været skik, at Kongehuset gennem nytårskure og nytårstafler har ønsket udvalgte personer glædeligt nytår.
Har man toptjans i regeringen, embedsværket, hoffet, forsvaret eller inden for diplomatiet, har man gode chancer for at blive inviteret middag og håndtryk hos dronningen. Men også særligt udvalgte inden for andre erhverv bliver inviteret.
Mens nytårskur i dag strækker sig over tre dage, var tilløbsstykket før i tiden en endagsaffære. Traditionen opstod i sidste halvdel af 1600-tallet, hvor Frederik 3. holdt åbnet nytårstaffel for folket på nytårsaften. Alle måtte komme op på slottet, hvor man stod i rækker langs salens vægge og så den kongelige familie og hoffet spise.
I 1693 omdannede Christian 5. konceptet, da han uddelte Elefantordenen og Dannebrogordenen på den 1. januar. I forbindelse med uddelingen holdt kongerne taffel for ridderne på denne dag.
Senere udviklede nytårstaffel sig til at være per indbydelse til samfundets spidser med tilhørende samlevere. Og sådan var det i mange år.
Efter 1. verdenskrig kunne nytårstaffel ikke længere afvikles på én og samme dag 1. januar på grund af stigende mængde af mennesker, der skulle inviteres.
Derfor besluttede Kongehuset af gøre strække nytårskuren over flere dage – sådan som det også er tilfældet i dag.
Tre dages nytårskur:
- 1. dag: Nytårstaffel den 1. januar i Riddersalen, Christian VII’s Palæ, Amalienborg, for regeringen, landets øverste embedsmænd og Hoffets ledelse.
- 2. dag: Først nytårskur for Højesteret, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII’s Palæ, Amalienborg. Senere på dagen nytårskur for det diplomatiske korps på Christiansborg Slot.
- 3. dag: Nytårskur for officerer fra forsvaret og beredskabsstyrelsen, for 1., 2. og 3. rangklasse samt for indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner på Christiansborg Slot.
Kilde: Kongehusets hjemmeside
Den mest berømte af de tre dages nytårskur er taflet, der finder sted nytårsdag på Amalienborg for regeringen, embedsmænd og hoffets ledelse.
Men de to mest omfattende kure foregår på Christiansborg i de følgende dage. Den 3. januar inviteres de udenlandske ambassadører til nytårskur iklædt gallatøj eller farvestrålende nationaldragter. Dagen efter tager dronningen imod godt 800 personer til den store kur på Christiansborg Slot. Det særlige ved denne kur er dronningens tur fra Amalienborg til Christiansborg i guldkareten med en stor eskorte af gallaklædte gardehusarer og trompetfanfare.
