Ligger du inde med glemt Olsen Banden-guld?

Lørdag åbner en ny og udvidet Olsen Banden-udstilling hos Nordisk Film. De hører gerne fra folk, der har klenodier liggende.

Yvonnes karakteristiske marguerit-hat, Bennys originale hat og originale manuskripter og drejebøger fra Balling og Bahs.

D. 6. januar åbner en ny og fire gange større særudstilling om Olsen Banden ude hos Nordisk Film i Valby. 

Medarbejderne er netop nu ved at lægge sidste hånd på udstillingen, som man kan se i Studie 4, hvor mange af indendørsoptagelserne til Olsen Banden-filmene er optaget.

Der er lavet 14 spillefilm om Egon, Benny og Kjelds strabadser i årene 1968 til 1998. 

Har du noget fra Olsen Banden?

Der er dukket gemte skatte fra de gamle film frem under tilblivelsen af udstillingen. Blandt andet en dukke, der forestiller Egon Olsen i en kendt scene.

- Vi har den her scene, hvor Egon bliver støbt fast i en betonblok og skal ud i Sydhavnen og druknes af Bøffen. Og man har jo troet i lang tid, at den dukke var gået tabt, for den er helt tilbage fra omkring 1974, men det er faktisk lykkedes os at finde den på loftet ude i Palads Teatret, siger Nicklas Andersen, der er rundviser på udstillingen.

Nordisk Film vil gerne udvide udstillingen med endnu flere ting og er derfor meget interesserede i at høre fra folk, der har originale ting fra filmene. 

- Hvis folk har klenodier, rekvisitter, programmer eller lignende liggende fra de originale Olsen Banden-film, så må de meget gerne kontakte os, siger rundviser Nicklas Pedersen.

Man kan kontakte Nordisk Film på mica.nielsen@nordiskfilm.com

I lang tid troede man, at figuren af Egon var gået tabt.
I lang tid troede man, at figuren af Egon var gået tabt.
Foto: TV 2 Kosmopol

Der er over 100 udstillingsgenstande, som er blevet samlet sammen fra blandt andet museer og private samlere.

Yvonnes marguerit-hat har fået tre nye blomster, men ellers er den intakt.
Yvonnes marguerit-hat har fået tre nye blomster, men ellers er den intakt.
Foto: TV 2 Kosmopol
Bennys originale hat er også med på udstillingen.
Bennys originale hat er også med på udstillingen.
Foto: TV 2 Kosmopol

Åben i hele 2018

Nordisk Film har tidligere haft en udstilling om Olsen Banden, hvor man kunne booke en rundvisning. Denne udstilling er dog fire gange større.

Det er 50 år siden, at den første film om Egon, Benny og Kjeld blev lavet. 

Udstillingen er åben fra på lørdag og i alle weekender i 2018 - man skal købe billet for at komme ind. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik