Ligfund i eftersøgning af forsvundne Lisa

Politiets gravearbejde nær rideskole i Herlev har givet resultat: Liget af en kvinde er dukket op.

nder eftersøgningen af den forsvundne 37-årige Lisa Sofie Engelhardt Andersen har politiet fundet liget af en kvinde i et skovområde ved Herlev Rideskole.

      - Vi kan naturligvis endnu ikke sige med sikkerhed, at der er tale om den pågældende. Der skal finde en obduktion sted på Rigshospitalet søndag formiddag, fortæller vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi, Brian Normann.

Det var oå baggrund af "forskellige oplysninger", at politiet nytårsdag lørdag gik i gang med en gennemsøgning af området ved rideskolen. Og kl. 22.10 gav et større gravearbejde resultat, da man fandt liget af en kvinde.
     
For politiet er det et kapløb med tiden at sikre sig et gennembrud i efterforskningen af det formodede drab på Lisa Sofie Andersen.
     
Kl. 15.30 søndag udløber den tre døgns tilbageholdelse af hendes 48-årige eks-mand, som var, hvad anklagemyndigheden kunne få ud af et grundlovsforhør torsdag.
     
Den 48-årige blev anholdt onsdag, men nægter at have dræbt sin eks-kone.
     
Lisa Sofie Andersen har været forsvundet, siden hun forlod sin arbejdsplads på Herlev Bygade om eftermiddagen den 22. december.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik