Foto: Ida Marie Odgaard - Ritzau / Scanpix

Foto: Cecilie Midskard Hundebøll

1 af 2

Stillads væltet af vinden - kryds åbnet igen

De to gader på Frederiksberg, der tidligere i dag var afspærret efter et nedstyrtet stillads, er åbnet igen.

OBS: Tidligere tirsdag aften viste vi billeder af et Combi Byg stillads. Dette var en fejl og Combi Byg har intet med det nedstyrede stillads at gøre. Vi beklager dybt denne fejl. 

Spærringen af krydset Ndr. Fasanvej og Holger Danskes vej på Frederiksberg er ophævet. Krydset blev åbnet igen omkring 15:45 i dag.

Tidligere i dag var krydset spærret efter blæsevejr fik et stillads til at styrte sammen. Stilladsarbejdere har sammen med en beboerforening rydtet op på stedet og sikret, at der ikke er fare for nedfald. 

Tidligere i dag spærrede Københavns Politi området på Frederiksberg, efter stilladset blev vurderet usikkert. Efterfølgende styrtede det altså sammen. Ifølge TV 2 Lorrys reporter der var på stedet, var flere teglsten faldet ned på grund af blæsten.

  Foto: Cecilie Midskard Hundebøll

  Foto: Cecilie Midskard Hundebøll