Stort udslip med 650 liter ætsende stof

Et større kemikalieudslip er sket i Humlebæk i Nordsjælland. Politi og beredskab er til stede.

00:24

Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen om udslippet kort før klokken halv to. Video: Byrd / Steven Knap

Opdatering kl. 20:35: Afspærringen er ophævet og slamsugeren er ved at suge det sidste op.

Politi og beredskab er mandag eftermiddag rykket ud til et større kemikalieudslip i Humlebæk i Nordsjælland.

En palletank på 1000 liter har slået læk, og en større mængde af stoffet etanolamin er sevet ud, oplyser Søren Bjørnestad, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

01:19

Man anslår, at cirka 650 liter af det ætsende stof etanolamin er sevet ud fra en lækkende tank.

Luk video

- Man anslår, at cirka 650 liter af det her stof, som hedder etanolamin-opløsning, er sluppet ud. Stoffet kan være ætsende, og det kræver en sikkerhedsafstand på 50 meter, siger Søren Bjørnestad.

Han oplyser, at politiet har opsat en afspærring omkring Bakkegårdsvej 513, og at et kemikaliehold lige nu er til stede for at inddæmme udslippet og rydde op.

Kloaker stoppet til 

Man har eksempelvis stoppet kloakerne til for at undgå, at stoffet ryger spreder sig den vej.

- Lige nu regner det, og så forsøger man at undgå, at det breder sig. Kemikalieholdet er iført sikkerhedsdragter og åndeværn, og der kommer nok til at gå lidt tid endnu, før de er helt færdige med at rydde op, forklarer vagtchefen.

Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen om udslippet klokken 13.24 via alarm 112.

Politiet kender ikke årsagen til, hvorfor der gik hul på tanken.

Kort før klokken 20.30 oplyser TV 2 Lorrys reporter på stedet, at politiets afspærring er ophævet, og en slamsuger er ved at suge det sidste af kemikalieudslippet op. 

  Foto: Byrd / Steven Knap

  Foto: Byrd / Steven Knap

  Foto: Byrd / Steven Knap

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik