Brand i pizzeria under kontrol - mindre skader i nabobutikker

Brandfolk og politi arbejder mandag på Nygårds Plads i Brøndby, hvor en større brand har raseret et pizzeria.

En voldsom brand i et pizzeria på Nygårds Plads i Brøndby er nu under kontrol.

Det oplyser assisterende operationschef i Hovedstadens Beredskab Kristian Næsted til TV 2 Lorry.

- Vi er i gang med slukningen derude, og det bliver en længerevarende indsats. Det bliver ikke værre, end det er nu, men vi er i gang med at få brudt taget op og slukke de dele, der stadig brænder, siger Kristian Næsted til TV 2 Lorry. 

Det vides endnu ikke, hvordan branden er opstået. Den udbrød omkring 10.45, og siden har beredskabet kæmpet for at sikre, at branden ikke ville sprede sig til nabobutikkerne.

Ingen personer er kommet til skade, men i nabobutikkerne skal der suges for slukningsvand, ligesom der skal røgsaneres. 

Fire stationer har været ude til branden, og i løbet af eftermiddagen vil mandskabet blive afløst og droslet ned. 

- Det bliver et specialarbejde, hvor vi bruger særligt værktøj til at fordele vand og skum. Først når vi er helt sikre på, at der ikke er nogen ildlommer tilbage, kan vi overdrage brandtomten til forsikringsselskabet, siger Kristian Næsted til TV 2 Lorry.

 

 

 
Mandag formiddag er der udbrudt brand i et pizzeria i Brøndbyøster
Mandag formiddag er der udbrudt brand i et pizzeria i Brøndbyøster
Foto: Presse-fotos.dk
Mandag formiddag er der udbrudt brand i et pizzeria i Brøndbyøster
Mandag formiddag er der udbrudt brand i et pizzeria i Brøndbyøster
Foto: Presse-fotos.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik