Nedfaldne køreledninger skaber togkaos i myldretiden

To nedfaldne køreledninger giver her til morgen aflyste og forsinkede tog.

Opdateret: 

Banedanmark har nu rettet fejlen og forventer normal trafik på S-togsbanen kl.16.00.

Oprindelig artikel:

Nedfaldne ledninger skaber her til morgen kaos i togtrafikken.

I det ene tilfælde er der tale om en køreledning fra et S-tog, som er faldet ned på en vejbane ved Vallensbæk Stationscenter, og i det andet drejer det sig om en nedfalden køreledning ved Svanemøllen Station.

Det oplyser Banedanmark på Twitter, hvor det samtidig fremgår, at togtrafikken på flere S-toglinjer er aflyst.

Ifølge DSB er der ændringer og forsinkelser på alle S-togslinje undtagen linje F. 

For passagerer mellem Hundige Station og Åmarken Station indsættes der togbusser.

- Det er virkelig et ærgerligt tidspunkt, det sker. Men togbusserne er på vej nu, siger vagthavende ved DSB's pressevagt til TV2 Lorry.​ 

Kablerne skabte store problemer i togtrafikken tirsdag morgen. 

Hvad angår de nedfaldne køreledninger, henviser DSB til Banedanmark, da det er deres ansvarsområde.

Her fortæller pressevagten, at problemet tidligst vil blive løst på den anden side af middag ved Vallensbæk. Det samme vil formentlig gøre sig gældende ved Svanemøllen Station, lyder vurderingen. 

- Jeg kan ikke sige noget om, hvad der har forårsaget problemerne. Det skal vi have undersøgt, siger Banedanmarks pressevagt til TV2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik