Liebhaveri på tvang: En af landets dyreste Nordsjælland-adresser kan købes billigt

En af landets absolut dyreste adresser på den sjællandske nordkyst er netop begæret på tvangsauktion.

I et af Danmarks absolut dyreste områder midt mellem Nordsjællands rigmandsenklaver - på en af de veje, hvor det ikke bare er udsigten men også prisen, der er helt i top, ligger denne villa, der netop er begæret på tvang. 

Det skriver boligsiden Boliga i en pressemeddelelse. 

Adressen hedder Skodsborg Strandvej 11 - og sidst villaen, der har et boligareal på 320 kvadratmeter, var udbudt til salg i 2010 hed prisen 19 millioner kr. 

Så flot præsenterer huset sig fra vejen. 
Så flot præsenterer huset sig fra vejen. 
Foto: itvang.dk

Den gang lykkedes det dog ikke at finde en køber, og i dag ser salgsannoncen derfor noget anderledes ud.

Som minimum skal der nemlig gives knap 580.000 kr., som tvangsauktionens størstebeløb foreskriver. Men hvad en interesseret køber kommer til at lægge oveni det, kan være helt ned til bare én enkelt krone. 

Tvangsauktioner i denne størrelsesorden plejer dog at nå en noget højere hammerslagspris, og med en offentlig ejendomsvurdering på 20,2 millioner kr. er der da også noget, der tyder på, at køberne kommer til at grave dybere i lommerne.

Liebhaveri til gulvbrædderne 

Både ude og inde er huset opført, som man ofte ser på Strandvejen: Murerne er hvidpudsede, og taget er i sortglaseret tegl.

Stuerne ligger en suite, gulvene er belagt med sildebensparket, mens lofterne - som den herskabelige stil dikterer - er forsynet med stuk. 

Huset har naturligvis også egen garage. 
Huset har naturligvis også egen garage. 
Foto: itvang.dk

Fra flere af stuerne er der udsigt over Øresund og Sverige - mens andre rum er forsynet med walk in closet, det fremgår af salgsopstillingen for ejendommen på itvang.dk. 

Selvom grunden ligger på den side af Strandvejen, der ligger væk fra havet, hører der et stykke privat strand med til ejendommen. Og baghaven går således helt ned til Mølleåen og Dyrehaven mod vest.

Høje priser i området

Traditionelt er strækningen fra Hellerup lige uden for København til Rungsted Kyst 30 kilometer længere nordpå det område, hvor landets absolut dyreste villaer bliver handlet. 

Udsigten fra huset er en af de bedre. 
Udsigten fra huset er en af de bedre. 
Foto: itvang.dk

Årets hidtil dyreste handler er således foretaget i henholdsvis Hellerup, Taarbæk og Holte til beløb på mellem 37,8 og 65 millioner kr.

Mens årets dyreste handel på Skodsborg Strandvej blev tinglyst i april, hvor en 358 kvadratmeter stor villa direkte til Øresund blev solgt for 27 millioner kr.

Se Skodsborg-hjemmet på tvangsauktion her


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik