Lidl tilbagekalder farlig vare: Risiko for elektrisk stød og ild

Lidl tilbagekalder en ledningssamler på grund af risiko for elektrisk stød og brandfare.

Dagligvarekæden Lidl advarer nu forbrugere imod en ledningssamler, som er blevet solgt Lidl-butikker landet over.

Produktet bør ikke benyttes, da der er risiko for elektrisk stød, og at der kan opstå ild ved brug af produktet, skriver Lidl i en pressemeddelelse.

Der er tale om produktet Quick-Wiring Kit af mærket ”Powerfix” med modelnummer HG0235A, version 01/2018.

Lidl oplyser til TV2 Lorry, at tilbagekaldelsen sker, efter at Lidl selv har testet varen og fundet frem til fejlen.

- Vores egenkontrol har vist, ar der kan være en potentiel risiko ved at at bruge produktet. Vi har nu fjernet det fra hylderne, siger Morten Vestberg, kommunikationschef i Lidl, til TV2 Lorry.

Der er tale om produktet Quick-Wiring Kit af mærket ”Powerfix” med modelnummer HG0235A, version 01/2018. 
Der er tale om produktet Quick-Wiring Kit af mærket ”Powerfix” med modelnummer HG0235A, version 01/2018. 
Foto: Lidl

Produktet er solgt i Lidls butikker siden 31. maj 2018.

Lidl råder alle der har købt produktet til, at det kasseres eller leveres tilbage til nærmeste Lidl-butik, hvor pengene refunderes, også uden kassebon.

Tilbagekaldelsen omfatter udelukkende produktet ”Quick-Wiring Kit” med modelnummer HG02035A, version 01/2018. Modelnummer og version findes på bagsiden af pakningen.

Andre produkter af mærket ”Powerfix” er ikke omfattet af tilbagekaldelsen.

- Vi beklager de gener, som det måtte medføre for vores kunder, siger Morten Vestberg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik