Lejre efter Touborg: Uforudsigeligt valg med SF på skrump

Den tidligere borgmester Mette Touborg har forladt Lejre. Stemmeslugerens afgang frigør et hav af stemmer, der gør kommunalvalget umuligt at spå om.

SF var i nedgang i hele landet i 2013, men i Lejre blomstrede partiet med den rødhårede Mette Touborg i spidsen ved sidste kommunalvalg.

Hun stormede ind i kommunalbestyrelsen med 4.723 personlige stemmer - over 80 procent af SF's samlede stemtal. Dermed sikrede hun SF ni sæder i kommunalbestyrelsen ud af de 25, og hun sikrede sig borgmesterposten.

quote Hvis vi får halvdelen af de stemmer, vi fik sidst, vil det være godt, og jeg mener realistisk, vi kan nå fire-fem mandater.

Christian Plank, formand for SF i Lejre, til Dagbladet.

Men i år ser valget helt anderledes ud, for den populære Mette Touborg har forladt kommunalbestyrelsen til fordel for et job i Københavns Kommune, og dermed efterlod hun et Lejre, der kan se frem til et uforudsigeligt valg med mange spillere, der jagter borgmestertitlen.

Lejres anden stemmesluger ved sidste valg, Venstres Lena Holm Jensen, har også meldt sig ud af ræset, og tilbage står flere nye spidskandidater og en borgmester, Carsten Rasmussen, Soc. Dem., der har siddet siden sommeren 2016.

SF kommer til at går tilbage

Mikael Ralf Larsen forsøge at holde SF på niveau, men uden Mette Touborg til at trække stemmer i land med.
Mikael Ralf Larsen forsøge at holde SF på niveau, men uden Mette Touborg til at trække stemmer i land med.
Foto: Valgfoto

SF har ved dette valg Mikael Ralf Larsen, der har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2013, i spidsen. Men partiet forventer ikke at gentage den bragende succes fra 2013: 

- Men vi skal også være realistiske. Vi går tilbage. Hvis vi får halvdelen af de stemmer, vi fik sidst, vil det være godt, og jeg mener realistisk, vi kan nå fire-fem mandater, siger formand for SF i Lejre, Christian Plank til Dagbladet.

Han forudser til Dagbladet, at de mange personlige stemmer på Mette Touborg ved dette valg vil forsvinde i alle retninger - og ikke kun til de røde partier. Mange borgerlige stemte også på Mette Touborg ved sidste valg.

Grøn V-spidskandidat jagter kæden

Inden SF kom på banen i 2009 og vendte alting på hovedet i Lejre, var kommunen traditionelt set Venstre-land, og det ses stadig på stemmetallene: Det andet største parti i kommunalbestyrelsen er nemlig Venstre, der har syv mandater ligesom SF. Her er Line Holm Jacobsen partiets nye spidskandidat. 

Line Jacobsen har overtaget rolle som Venstres spidskandidat fra stemmeslugeren Lena Holm Jensen, der flyttede ud af kommunen.
Line Jacobsen har overtaget rolle som Venstres spidskandidat fra stemmeslugeren Lena Holm Jensen, der flyttede ud af kommunen.
Foto: Valgfoto

- Hun har siden markeret sig som en stærk figur og været i stand til at slå flere temaer an i den politiske debat, såsom en alternativ vejføring i sagen om den grønne kile i Hvalsø og mængden af almene boliger i kommunen, skriver Dagbladet om kandidaten, der også først kom i kommunalbestyrelsen i 2013.

Line Holm Jacobsen går også efter borgmesterposten. Flere røde partier er ifølge TV 2 Lorrys oplysninger ikke afvisende over for at pege på en borgerlig borgmester. Det er derfor ikke lige til, hvem borgmesterkæden skal overgives til - eller om den siddende borgmester Carsten Rasmussen beholder den på.

Erfaren rotte vil beholde magten

Socialdemokratiet har tre mandater i kommunalbestyrelsen - deriblandt den siddende borgmester Carsten Rasmussen, der overtog posten, da Mette Touborg forlod kommunen.

På valgnatten i 2013 var han tæt på at snuppe borgmesterkæden fra SF'eren med stemmer fra Venstre og DF, men det lykkedes ikke.

Den sidden borgmester Carsten Rasmussen, Soc. Dem., ønsker at blive siddende på borgmesterposten de næste fire år.
Den sidden borgmester Carsten Rasmussen, Soc. Dem., ønsker at blive siddende på borgmesterposten de næste fire år.
Foto: Valgfoto

Carsten Rasmussen har otte års borgmestererfaring fra den gamle Bramsnæs Kommune, og ønsker at beholde sin magtfulde position i fire år til.

"Får Socialdemokratiet et godt valg den 21. november, har han større rygstød til at positionere sig end i 2013, da partiet blev halveret fra seks til tre mandater. Med sin nye platform som borgmester har han markeret sig med en stærk profil og er blevet synlig i kommunen på veloplagt vis", skriver Dagbladet.

Derudover har både EL og K ambitioner om at få flere mandater i kommunalbestyrelsen end den ene, som partierne har nu.

Kun en ting er sikkert i Lejre - det bliver et uforudsigeligt valg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik