Lejernes Landsorganisation: Velhaverbørn bor gratis på andres regning

Skat og andre unge betaler boligudgifterne, så velhaveres børn kan bo gratis i forældrekøb. Det mener Lejernes Landsorganisation, der netop har lavet en analyse af markedet.

Det behøver ikke være dyrt at flyve fra reden, hvis der er tale om forældrekøb.  Hverken for børn eller forældre. 

Det viser en undersøgelse af markedet for forældrekøb i hovedstaden, som Lejernes Landsorganisation netop har gennemført. 

quote Der er ingen grund til at skælde de forældre ud, der har den her mulighed. Men udfordringen er, at det presser priserne i vejret og gør det svært for dem med færrest penge at komme ind i København.

Ninna Thomsen, social- og sundhedsborgmester i København, SF

Hvis forældrekøbets ekstra værelser lejes ud, så kan alle udgifter stort set dækkes af værelseskammeraterne.

Et værelse i København kan nemlig lejes ud for mellem 4000 og 7000 kroner, viser Lejernes Landsorganisations undersøgelse.

- Lige nu er der en giftig cocktail af, at det er muligt at leje værelser ud til høj pris via forældrekøbsordningen kombineret med boligmangel i København, siger direktør i Lejernes Landsorganisation, Claus Højte til dr.dk, og fortsætter:

- Det går ud over de unge mennesker, som ikke kan finde et sted at bo og som ender med at leje et værelse i en forældrekøbslejlighed.

Lejernes Landsorganisations analyse får nu Københavns social- og sundhedsborgmester til at ville undersøge, hvor ofte det sker.

- Der er ingen grund til at skælde de forældre ud, der har den her mulighed. Men udfordringen er, at det presser priserne i vejret og gør det svært for dem med færrest penge at komme ind i København, siger Ninna Thomsen til dr.dk.

Hun mener, at Københavns Kommune selv kan afhjælpe en del af problemet ved at bygge flere ungdomsboliger. 

Samtidig foreslår hun, at man kigger på lovgivningen og eventuelt laver et krav om, at det er dem, der ejer boligerne, der også selv bor i dem. 

Det bakker Lejernes Landsorganisation op om. 

- Man skal i virkeligheden sørge for, at der er nogle betalelige boliger, så de unge mennesker ikke behøver leje et privat værelse, siger direktør Claus Højte.

De mange forældrekøb betyder blandt andet, at hver fjerde ejerbolig i København i dag ejes af folk, der ikke selv bor i byen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik