Legeplads i boligområde i brand - formentligt påsat

Tirsdag aften brændte en legeplads i et boligområde i Brøndby Strand.

Der opstod tirsdag aften ild i en legeplads i Kisumparken i Brøndby Strand.

Branden blev anmeldt klokken 23.30.

- Vi mener, at det er en knallert, der er antændt på en legeplads. Den er meget beskadiget, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Torben Wittendorff.

- Det kunne godt se ud som om, den er påsat, siger han.

Legepladsen har boligblokke hele vejen rundt om sig.

Onsdag morgen vil en gruppe kriminalteknikere undersøge branden nærmere.

Sidste år i juli blev en brand påsat på Brøndby Strand Skole lidt over en kilometer fra Kisumparken. Det blev vurderet, at branden påførte skolen skader for syv millioner kroner. 

 
 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik