Ledigheden koster Helsingør 150 mio. kr.

Der kommer til at mangle ca. 150 millioner kroner i Helsingør Kommunes budget til næste år på grund af den stærkt stigende ledighed, der fortsætter i en opadgående kurve.

Det skønner formanden for Helsingør Kommunes
beskæftigelses- og erhvervsudvalg, Hans Andersen, Venstre, der
sammen med sit politiske udvalg nu søger byrådet om store
tillægsbevillinger.- Jeg mener, at vi kommer til at mangle ca.
150 millioner kroner på grund af den stigende ledighed. Vores
beskatningsgrundlag falder, og vi skal iværksætte en række
tiltag for at imødegå den stigende ledighed. Selv om vi får en
del refunderet fra regeringen, så får vi svært ved at få enderne
til at mødes, når vi skal lægge budget for 2010, siger Hans
Andersen.1.400 Helsingør-borgere er nu på kontanthjælp. Over 225
unge under 25 år står uden uddannelse og job. Over 751
helsingoranere er ledige.I jobhuset er der et stærkt behov for
at få ansat flere medarbejdere til at sagsbehandle de mange
ledige og kontanthjælpsmodtagere. Udgifterne til alene
aktivering vil blive forøget med 8,2 millioner kroner i 2009 og
samme millionbeløb igen i 2010. Derudover ønsker beskæftigelses-
og erhvervsudvalget en tillægsbevilling på godt 17 millioner
kroner til finansiering af af den forventede ekstra kontanthjælp
og starthjælp til borgerne.Den økonomiske vurdering kommer fra
formanden for kommunens beskæftigelses- og erhvervsudvalg,
Venstre-politikeren Hans Andersen, der nu sammen med det øvrige
udvalg fremlægger en handlings-plan for byrådet. En plan, der
skal dæmpe konsekvenserne af den fortsat stigende ledighed og
ikke mindst hjælpe de unge kontantshjælpsmodtagere ud på
arbejdsmarkedet.- Der er både det menneskelige og det økonomiske
aspekt i dette her. Ikke mindst for de meget unge er det her en
forfærdelig situation, som vi med rettidig omhu må prøve at være
med til at løse. Samtidigt er det en alvorlig økonomisk
situation for kommunen, fordi vores beskatningsgrundlag mindskes
væsentligt i en tid, hvor mange bliver ledige, siger Hans
Andersen.Ifølge forvaltningens opgørelse var der i februar i år
1.318 kontanthjælpsmodtagere. I august året før var tallet på
1.170. Angiveligt skal Helsingør tilbage til 2006 for samlet set
at se flere kontanthjælpsmodtagere.Stigningen for unge
kontantshjælpsmodtagere under 25 år er endnu mere markant. Der
er nemlig sket en fordobling, fra 185 i august 2008 til 225 i
februar i år. Dette tal er steget yderligere
siden.Ledigheds-situationen er firkantet sagt »tilbage«, hvor
den nu kan sammenlignes med tiden før jobcentrets etablering i
januar 2007.Ledigheden forventes ifølge forvaltningens
beregninger at stige med yderligere 30 procent i sammenligning
med januar-tallene i år.- I en tid med mange fyringer kan det
være svært at finde praktikpladser og løntilskudsjob. Der vil
derfor være behov for at anvende andre og nye aktører.- Vi får
et voldsomt pres på vores jobcenter og meget tyder på, at dette
fortsætter. Også i 2010. Jeg vil gerne understrege, at budgettet
aldrig hænger sammen, når man begynder at behandle det, mener
udvalgsformand Hans Andersen. Han ønsker dog ikke at komme ind
på, hvilke budgetønsker, der kan komme på tale at droppe som
følge af den forringede økonomi.- Vi bliver nødt til at tage fat
nu. Vi har hverken tid eller råd til at sidde på vores hænder og
vente på, det her går over.