Ledige pynter på ansøgninger

Lederjob i 2012-2013. Ja, men måske det kun var i december 2012 og januar 2013. Ansøgere er ikke blege for at stille sig selv i godt lys, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det er ikke nok at læse det med småt, når man indgår aftaler. Arbejdsgivere skal også huske både at nærlæse de helt almindelige bogstaver og gerne efterprøve indholdet i de mange ansøgninger, de modtager til ledige stillinger.

Sådan lyder rådet fra to branchefolk, der er vant til at arbejde med rekruttering.

- Tidligere var det mere gennemskueligt og nemmere for en virksomhed at finde den rette medarbejder ud fra jobansøgningerne. Det har tiden ændret, siger Anni Kohl fra JobAdvice Management med kontor i Fredensborg og København.

Årsag: Der er mange ledige om de attrative jobs

Hun har i 25 år har drevet rekrutterings- og kursusvirksomhed.

Forklaringen på mere sminke i ansøgningerne er finanskrisen, som fortsat trækker sine spor på arbejdsmarkedet. Der er mange ledige om de attraktive job.

Anni Kohl mener, at det er sjældent, at ansøgere direkte lyver, selv om der også er eksempler på CV'er, der har lovet langt mere, end ejermanden kunne dokumentere.

- Men det er snarere noget med at skrive, at man har studeret på en bestemt skole, og at skrive, at man har deltaget i et lederkursus. På papiret lyder det flot, men bag formuleringerne gemmer der sig nogle gange noget andet. Måske har man gået på det nævnte studie i få uger, hvorefter man er droppet ud. Eller at man har været på et lederkursus af ganske få dages varighed, hvilket i sagens natur ikke har givet ret meget, siger Anni Kohl ifølge avisen.

Jobansøgningsskrivning er blevet professionaliseret

Hun bakkes op af Søren Janner, direktør for vikar- og rekrutteringsbureauet Stjerne-Personale i Hillerød. Han mener, at den høje ledighed har været med til at professionalisere det at skrive jobansøgning, så der er en stigende tendens til, at ansøgerne stiller sig selv bedre - både fagligt og personligt - end de i virkeligheden er.

- Såvel faglige kvalifikationer som personlige kompetencer skal eftertjekkes grundigt, siger Søren Janner.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

den lille havfrue

Chefredaktør dømmes for at dæmonisere Den Lille Havfrue

Vedat

playSætter telefoner i stand og forærer dem væk: "Ingen skal mangle det, jeg manglede"

Nicolai 2 pix

galleryNicolai med Tourettes fik tæv på gaden: "Jeg vil ALDRIG gemme mig væk"

Den Sønderjyske By

Omdiskuteret og langvarig boligsag kommer nu for retten

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere