Laveste antal i ni år – men her er kommunen med flest dømte

Siden 2007 er antallet af dømte i Region Hovedstaden faldet støt.

ANTAL DØMTE I  KOMMUNERNE I TV 2 LORRYS SENDEOMRÅDE

Tal for domme som følge af overtrædelser af straffeloven, angivet pr. 1000 indbyggere i kommunerne over 14 år. Det faktiske tal er angivet i parentes. Placeringen afspejler kommunens placering  i forhold til alle landets kommuner.

1. Ishøj: 12,7 (288)
2. Brøndby: 11,5 (409)
6. Høje-Taastrup: 10,2 (511)
8. Albertslund: 9,1 (255)
9. København: 9,1 (5489)
10. Glostrup: 8,8 (199)
12. Hvidovre: 8,4 (446)
19. Gladsaxe: 7,3 (500)
23. Greve: 7,1 (352)
24. Helsingør: 7,0 (436)
26. Vallensbæk: 6,9 (109)
27. Halsnæs: 6,9 (215)
32. Rødovre: 6,7 (259)
35. Tårnby: 6,4 (277)
37. Herlev: 6,4 (181)
39. Ballerup: 6,3 (304)
41. Frederikssund: 6,2 (281)
42. Køge: 6,2 (375)
53. Fredensborg: 5,8 (233)
54. Hillerød: 5,7 (284)
55. Stevns: 5,6 (125)
64. Frederiksberg: 5,0 (530)
66. Roskilde: 5,0 (435)
73. Gribskov: 4,6 (189)
74. Lejre: 4,6 (125)
75. Solrød: 4,6 (101)
80. Furesø: 4,1 (168)
82. Hørsholm: 3,9 (97)
89. Dragør: 3,4 (49)
90. Egedal: 3,4 (145)
92. Lyngby-Taarbæk: 3,1 (174)
93. Gentofte: 3,1 (238)
95. Rudersdal: 3,0 (167)
97. Allerød: 2,5 (63)

Kilde: Danmarks Statistik

Der er tilbagegang for kriminaliteten. Også i hovedstadsområdet, hvor der sidste år blev truffet 12.777 strafferetlige afgørelser ved byretterne i København, på Frederiksberg, i Glostrup, Helsingør, Hillerød, Lyngby og Roskilde. 

Man skal helt tilbage til 2007 for at finde et lavere tal i statistikkerne. Dengang var der 13.090 dømte.

Tallene afspejler alligevel en vis variation fordelt på kommune. Dyk selv ned i tallene i boksen her på siden.

Unge bliver mere lovlydige

Færre unge mænd end tidligere bliver dømt for at stjæle, slå, begå hærværk og overtræde andre bestemmelser i straffeloven.

Hvis man ser hen over flere år, er faldet ret markant, oplyser Danmarks Statistik tirsdag.

Og tallene spejler således billedet af en stadig mere lovlydig ungdom.

Sidste år var der 24 fældende domme per 1000 mænd mellem 20 og 24 år, mens tallet i 2012 var oppe på 38.

Men også i det hele taget afsiger domstolene færre fældende domme for overtrædelser af straffeloven end i de foregående år.

Falder for fjerde år i træk

Det er fjerde år i træk, at antallet falder, oplyser Danmarks Statistik. Og hvis domfældelserne er en korrekt gengivelse af livet i Danmark, er der tale om endnu en bekræftelse af udviklingen mod et mere fredsommeligt samfund.

Også når man lægger både mindre narkosager og sager om høj fart og andre overtrædelser af færdselsloven oveni, kan Danmarks Statistik registrere et fald. Det er på tre procent i forhold til 2015.

På nogle områder er udviklingen dog meget afhængig af, hvad politiet foretager sig. Det gælder for eksempel netop lov om euforiserende stoffer. Her er faldet på hele 14 procent. Alene i Københavns Kommune var der 17 procent færre dømte for handel med narkotika sidste år sammenlignet med 2015.

Også når det handler om den såkaldte ordensbekendtgørelse - om folks tosseri i porte og anden uorden - er der et stort dyk. Det er på 20 procent.

På det seneste har politiet brugt forholdsmæssigt mange ressourcer på at bevogte grænsen og på den øgede patruljering på grund af frygt for terror.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik