Laveste antal hushandler i 13 år

Boligmarkedet i Nordsjælland sætter rekord i andet kvartal i
år med kun 828 solgte parcel- og rækkehuse. Det er det laveste
antal handler for andet kvartal i 13 år eller lige så lang tid
som Realkreditrådets statistik rækker tilbage, skriver
Frederiksborg Amts Avis. Direktør i ejendomsmæglerkæden
place2live, Henrik Høegh, forklarer udviklingen med bl.a. en
strammere kreditkurs hos bankerne.- Fem til 10 procent af alle
handler hos os går på gulvet, selv om køber og sælger er enige,
men købers bank siger nej. Sådan var det ikke for et par år
siden, og selv om banker selvfølgelig ikke er filantropiske
foretagender, så er de blevet enormt kritiske med at låne penge
ud, og det er også med til at putte en klods om benet på
markedet, siger Henrik Høegh.Også huspriserne fortsætter faldet,
viser den seneste opgørelse fra Realkreditraadet. Men den
udvikling giver netop boligkøberne mulighed for at gøre en
ekstra god handel, mener direktør Kim Valentin fra Finanshuset i
Fredensborg, der rådgiver om privatøkonomi.- Hvis man som
boligejer har en god lang horisont med sit huskøb, og det har de
fleste, så kan det være et godt tidspunkt at købe fast ejendom
på lige nu. Priserne er vigende, og det giver gode
forhandlingsmuligheder for at få den aktuelle pris endnu længere
ned. Den mulighed forsvinder, så snart markedet vender, og den
er måske helt væk om to år, siger Kim Valentin.Virkelighedens
tal viser, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris på et hus i
Nordsjælland over det seneste år er faldet med 10,2 procent. Fra
første til andet kvartal i år er faldet på 3,7 procent. Antallet
af handler toppede i andet kvartal 2004 med 1386 handler.- Det
spændende i øjeblikket er, hvor vi er på den her konjunkturfase
med de faldende priser. Det ved ingen. Vi ved blot, at
renteudviklingen er en meget væsentlig faktor, og den påvirkes
af de internationale konjunkturer, vurderer Kim Valentin.Henrik
Høegh peger også på, at en kommende husejer ikke skal lade sig
forblænde af mindre prisfald.- Priserne er reelt bare faldet til
niveauet i 2006, og vi har altså haft stigende priser siden
1994, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik