Foto: TV 2 Lorry

Lattergas er stadigvæk populært fest-drug: Så farligt er det

På trods af Sundhedsstyrelsens forbud mod videresalg af lattergaspatroner er rusmidlet populært i festmiljøet. Men det er dødsensfarligt, lyder advarslen.

På Bispebjerg Hospitals Giftlinje har de bemærket, at flere unge bruger rusmidlet lattergas, når der skal gang i festen.

Det er en meget bekymrende udvikling, mener overlæge på Bispebjerg Hospitals Giftlinje, Niels Erik Ebbehøj. Lattergassen dræner nemlig hjernen for ilt, hvilket kan medføre svære hjerneskader.

- Der er jo rigeligt lattergas i sådan en lille fyr her, til at tage livet af et par stykker, siger overlægen, mens han viser en lattergaspatron frem.

Mange unge får lattergassen fra patroner, som normalt bruges til flødeskumssifoner. Her inhaleres gassen typisk ved hjælp af balloner og varer typisk i 30 sekunder.

Giftlinjen på Bispebjerg Hospital har gennem de seneste år mærket en markant stigning i antallet af personer, der henvender sig på grund af kontakt med rusmidlet, som man typisk kender fra tandlægestolen.

Niels Erik Ebbehøj fortæller, at man i 2015 fik de første henvendelser om bekymrede brugere af lattergas, pårørende eller venner til brugere, og det tal er stadigt voksende i  2016.

De naturlige symptomer, som kommer efter man har sniffet lattergas, er typisk hovedpine, svimmelhed, kvalme og ubehag. Men selvom symptomerne kan synes harmløse, kan konsekvenserne for indtaget være langt mindre harmløse.

Lattergas er nemlig et farligt stof, som i vørste tilfælde kan være dødeligt.

- Den store bekymring, ved at folk er begyndt at sniffe lattergas i festmiljøet, er de langtidsvirkninger lattergas kan give - og de er ikke rare. Det er et stof, som hæmmer hjerneaktiviteten og dæmper vejrtrækningen - og derfor er risikoen, at man får iltmangel i hjernen, siger overlægen og fortsætter:

- Faktisk er manglende ilt til hjernen noget af det, som giver rusen - men det er også det, der giver komplikationerne.

Den manglende ilt til hjernen kan nemlig medføre hjerneskader af forskellig grad. Det gælder særligt, hvis man bruger rusmidlet gentagne gange, siger Niels Erik Ebbehøj.

- Det kan give hjerneskader, som man ser efter en blodprop, for eksempel. Der sætter forskellige kropsfunktioner ud, hvilket medfører svære handicaps. Det er massive neurologiske funktioner, forskellige hjernefunktioner og kognitive funktioner. Den lette version af det er hukommelsesbesvær, træthed og svært ved at overskue flere bolde i luften.

- Det er jo ikke nogen god idé at have en hjerne som en 80-årig, når man kun er tyve.

Ifølge overlægen kan man også blive kvalt af gassen, der kan fortrænge ilt fra lungerne i en sådan grad, at det vil være umuligt at foretage den livgivende vejrtrækning, som kroppen behøver. I de tilfælde spiller den, i forvejen, dæmpede vejrtrækningsrefleks ind.

Kroppen reagerer ikke rationelt, når den mangler ilt, mens hjernen er påvirket af lattergas. Derfor aktiveres vejrtrækningsrefleksen - som man kender, hvis man har holdt vejret længe under vand - ikke.

- Der sker dels det, at lattergas nedsætter hjerneaktiviteten og dels, at man bliver bedøvet - og der kan man blive bedøvet så meget, at man holder op med at trække vejret, siger Niels Erik Ebbehøj.

Mange unge mennesker snydes måske af det faktum, at den farlige gas bruges i medicinske sammenhænge, hvor det ikke umiddelbart er farligt.

Det skyldes dog, at der i de flasker, som man for eksempel bruger hos tandlægen eller i ambulancen, kun eren koncentration på 40 procent lattergas, oplyser Ebbehøj. De resterende 60 procent er ren ilt, som opvejer den dæmpede vejrtrækning.

Foruden de fatale skader, som brugen af lattergas kan medføre, så skaber stoffet også en kunstigt frembragt mangel på B-vitamin, hvilket kan medføre perifære nerveskader.

- Det kan være sådan, at man for eksempel får muskelsvækkelse og mister kraften i arme og ben og koordinationen mellem det.

I Danmark har der indtil videre været ét dødsfald på grund af en overdosis af lattergas.