Lastbilchauffør hårdt kvæstet i motorvejsulykke

Helsingørmotorvejen var spærret i den sydgående retning ved Kokkedal efter lastbilulykke. En hårdt kvæstet.

En lastbilchauffør er alvorligt kvæstet torsdag morgen, efter at han kørte op i bagenden på en anden lastbil på Helsingørmotorvejen ved Kokkedal.

De to lastbiler kom kørende i det sydgående spor, da ulykken skete klokken 7.35, oplyser Nordsjællands Politi.

- Der er en læge derude, og noget tyder på, at den ene chauffør er alvorligt kvæstet. Han sidder fastklemt i lastbilen, siger vagtchef Palle Jørgensen til Ritzau.

Ulykken skete midt i morgentrafikken og i tæt tåge, og der var hurtigt godt med kø ind mod København på motorvejen.

Det sydgående spor var spærret i en times tid, og flere biler var involveret i nye ulykker mod nord i forhold til lastbilerne. Dog uden personskade.

Årsagen til ulykken er uvis, men den forreste lastbil bremsede, og den bageste lastbil nåede ikke selv at bremse. Det er chaufføren i den bageste lastbil, som er kvæstet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik