Lang kø på motorvej: To uheld med lastbiler skaber kaos

Flere færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen skaber stor kø i både sydgående og nordgående retning tirsdag middag.

OPDATERING: Trafikken glider igen på Køge Bugt Motorvejen.

To lastbiler var tirsdag involveret i færdselsuheld uafhængigt af hinanden, og det skabte store køer i både nord- og sydgående retning på Køge Bugt Motorvejen.

Ved det første uheld er de to venstre spor spærret før 27 Greve N. Her oplyser Vejdirektoratet, at der netop er blevet genåbnet for trafik.

Ved det andet uheld er er tre spor fra højre spærret mellem fra- og tilkørsel 30 Solrød N.

Ifølge Vejdirektoratet kommer det til at påvirke trafikken i eftermiddagsmyldretiden.

quote En motorcykelbetjent derude siger, at der er kø og meget trafik

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi

- En motorcykelbetjent derude siger, at der er kø og meget trafik, siger Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi

- Det er sydgående retning. Der er farbart i afkørselsbanen til Greve Nord og første vognbane. Når motorvejene er flettet sammen, så er der i alt fem vognbaner, så lastbilen og redning fylder tre vejbaner, siger Martin Bjerregaard.

Det er endnu uvist, hvordan uheldet kunne ske. 

Her fra området ved Solrød, hvor endnu en lastbil kørte galt
Her fra området ved Solrød, hvor endnu en lastbil kørte galt
Foto: alarm112danmark.dk

Den nærmere placering for den væltede lastbil er i sydgående retning på Køge Bugt Motorvejen lige før afkørsel 27. Netop der fletter Køge Bugt motorvejen med Avedøremotorvejen til Motorring 4.

- Så om det har betydning for trafikanter på Motorring 4 trafikanter eller motorvejen ved Avedøre Holme, kan jeg simpelthen ikke læse ud af det her, siger politiets kommunikationsmedarbejder til TV 2 Lorry.

quote Jeg tror, der vil være noget rent praktisk, for lastbilen skal rejses, før den kan flyttes

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet oplyser videre, at der ikke umiddelbart er sket nogen personskade ved uheldet. Til gengæld kan det godt tage lang tid at flytte den væltede lastbil.

- Jeg tror, der vil være noget rent praktisk, for lastbilen skal rejses, før den kan flyttes, siger Martin Bjerregaard og tilføjer:

- Og hvad har vi så på ladet? Der må vi se, om det er flydende og så videre. Jeg venter på, at vi kommer rigtigt derud og får en situationsmelding.

Politiet oplyser, at der ikke er nogen tidshorisont for uheldet endnu.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik