Foto: Øresund Fokus

Lastbil sidder fast i Øresundstunnellen

En holdende lastbil spærrer fredag morgen det ene spor i tunnellen mellem Danmark og Sverige.

Opdateret: Lastbilen har nu fået skiftet dæk og er kørt videre. 

Klokken 8.54 får Københavns Politi en henvendelse om en haveret lastbil i tunnellen mellem Danmark og Sverige. 

- Vi er på vej derned, så på nuværende tidspunkt, kan jeg ikke sige meget mere, lyder det fra vagthavende Henrik Brix til TV 2 Lorry. 

Bilerne kan kun passere i et spor, så hastigheden er nedsat. 

Hvorfor lastbilen holder stille er endnu uvist. 

- Vi undersøger sagen. På nuværende tidspunkt kan jeg kun sige, at den holder stille, lyder det fra vagthavende til TV 2 Lorry.