Lastbil sad fast under gangbro

Jyllingevej i Rødovre er spærret frem til i eftermiddag, trafikken er gået i stå på grund af et uheld ved en gangbro.

(opdateret kl. 12.10)

På indfaldsvejen i Rødovre er trafikken gået helt i stå.

En lastbil satte sig i morges kl. 7.45 fast under en gangbro, der går over Jyllingevej i Rødovre. Lastbilen havde en kran på ladet.

- Det kan være den, der ikke har været trukket helt ned, siger vagtchef Brian Holm ved Vestegnens Politi til os.

Politiet har haft teknikere på stedet, der har vurderet at broen er så beskadiget at den skal fjernes.

- Broen bliver nu understøttet og den forløbige plan er at den skal fjernes i nat, siger Claus Buhr, kommunikationschef hos Vestegnens Politi.

Uheldet med lastbilen er sket ud for Jyllingevej nummer 193.

- Trafikken er spærret, og det kommer til at tage til ved 114-15 tiden, inden trafikken er normal. Mellem Jyllingevej og Tårnvej er det ikke muligt at komme frem i retning mod København. Ud af byen skal man tage Rødovrevej og Engbovej for at undgå trafikproppen, siger Vagtchef Brian Holm til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik