En chauffør mistede herredømmet over sin lastbil og endte i autoværnet ved Ballerup Boulevard, da han fredag morgen kom kørende i sydgående retning på motorring 4.
Det var formentlig en punktering, som var årsag til uheldet, oplyser vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Peter Grønbek, til TV 2 Lorry.
Ulykken skete kort før klokken seks og medførte, at lastbilen kilede sig fast i autoværnet.
Klokken 7.20 måtte redningsmandskabet spærre for al trafik i sydgående retning , da man skulle fjerne noget spildt dieselolie.
En lille time senere var lastbilen fri, der var ryddet op, og redningsmandskabet kunne forlade på stedet.
Ifølge vagtchefen skete der heldigvis ingen personskade ved uheldet.