Lars Løkke bestemmer bolsjers skæbne

Roskilde Kommune har 80 kilo valg-bolsjer liggende på lageret, fordi byrådet frygtede svineinfluenza ved efterårets kommunalvalg. Bolsjerne, der har en værdi af 8968,75 kroner, skulle være delt ud til vælgerne, inden de gik i stemmeboksen, skriver DAGBLADET Roskilde.

- Vi (byrådet, red.) valgte at have desinficerende sprit på valgstederne på grund af influenzaen. Derfor besluttede jeg at fjerne bolsjerne, fordi det ikke kunne nytte noget, at der samtidig stod en slikskål, som alle kunne rode i, forklarer borgmester Poul Lindor Nielsen (S).

Det betyder, at bolsjerne risikerer at overskride deres udløbsdato uden at blive brugt. Næste valg er nemlig det folketingsvalg, der senest skal holdes i november 2011.

Men bolsjerne løber ud den 24.september det år.

Så hvis ikke statsminister Lars Løkke Rasmussen udskriver valg inden da, kan kommunen kyle bolsjerne i skraldespanden.

Medmindre de bliver brugt til noget andet.

- Det må vi se på i sommeren 2011. De kan nok gøre godt andre steder, hvis ikke de bliver brugt til et valg, siger Poul Lindor Nielsen (S).

Han afviser dog at tage kontakt til statsministeren for at få ham til at udskrive et tidligt valg.

- Jeg håber snart, der kommer folketingsvalg. Men det er af helt andre grunde end bolsjerne, understreger han.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

fakkeloptog peter bangs vej

Borgere går fakkeloptog for at mindes trafikdræbt femårig

lise nør

Lise Nørgaard modtager statslig hæderspris som 103-årig

20200103-093918-A-1920x1281we

Fem nye ansatte skal bekæmpe social kontrol i København

den lille havfrue

Chefredaktør dømmes for at dæmonisere Den Lille Havfrue

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere