Lars får rådhusklokkerne til at slå på slaget

Finmekaniker Lars Niemi tilser uret og klokkeværket i rådhustårnet i København hver fredag og selvfølgelig på nytårsaftensdag. 

Millioner af danskere står klar med champagne og kransekage nytårsaften og ser med på direkte tv fra rådhusuret i København, når vi nærmer os midnat.

Så det er en særdeles vigtig opgave finmekanikeren Lars Niemi har år efter år. Siden 1997 har det nemlig været ham, der har serviceret det store rådhusur, der traditionen tro slår det nye år ind.

Og i år er ingen undtagelse. Og uret i Københavns Rådhus er klar til Nytårsaften, lyder det fra Lars Niemi, der har været oppe for at tjekke, at alt går, som det skal.

Men for at være helt sikker, begiver han sig derop igen nytårsaftendag, hvor han atter tjekker, at uret går helt præcist, og at klokkespillet spiller den velkendte melodi klokken 12.

Det gik dog en smule galt for ca. ti år siden, som du kan høre Lars Niemi fortælle om i vidoen herunder.

(Artiklen fortsætter under videoen og billedet)

 
Lars Niemi har siden 1997 serviceret rådhusuret i København. Billedet her er fra 2002.
Lars Niemi har siden 1997 serviceret rådhusuret i København. Billedet her er fra 2002.
Foto: Jens Nørgaard - Ritzau Scanpix

Historien om melodien, der bliver kaldt "Vægtersangen" er mere end 100 år gammel og startede, da man fra Københavns Rådhus bestilte fire klokker, der ankom i løbet af 1899. Det var ifølge det Kongelige Bibliotek Martin Nyrop, arkitekten bag rådhuset, der havde udtænkt planerne om et klokkespil.

Det nye århundrede 1900 blev ringet ind ved, at der blev ringet en halv time med de fire små klokker - den femte store klokke skulle markere timeslagene.

Derefter gik Martin Nyrop til sin svoger, komponisten Thomas Laub, som blev bedt om at skrive nogle små musikalske signaler til de fire små klokker. Tonerne skulle passe til Rådhusets gammelnordiske indretning, og Thomas Laubs store interesse var netop tidlige melodityper fra blandt andet nordiske folkeviser.

Ud fra tonerne H, A, G og E, der i øvrigt stadig er blandt de mest populære toner, når moderne danske populærkomponister skriver melodier, komponerede han fire melodiske formler, én for de tre kvarterslag og en lidt længere til de hele timeslag.

Tårnuret på Københavns Rådhus er verdens første elektriske, og det var revolutionerende præcist, da det blev fremstillet i 1902.
Tårnuret på Københavns Rådhus er verdens første elektriske, og det var revolutionerende præcist, da det blev fremstillet i 1902.
Foto: Ditte Valente / Ritzau Scanpix

Derefter begav Laub sig til sin kollega, komponisten P.E.Lange-Müller, som på grundlag af de fastsatte fire toner fik til opgave at skrive en kort "vægtersang".

Tårnuret på Københavns Rådhus er i øvrigt verdens første elektriske, og det var revolutionerende præcist, da det blev fremstillet tilbage i 1902.

Fakta om Rådhusuret i København

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Køge Julerute

Trine fik en god idé: Arrangerer alternativ til julemarked - men på coronasikker måde

CopenhagenPride2018_16 CREDIT Tobias Jørgensen

Kæmpe prideevent i København vil tiltrække 750.000 til august: Vi hverken aflyser eller udskyder

Stormtrooper

play18-årige Karla kedede sig under corona – men så købte hun en printer

Menighedsråd ballade

playBiskop tog affære: Nu er internt kirke-drama afgjort efter valg

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere