Lånte 200 millioner ud til aktiekøb

Roskilde Bank har ifølge administrerende direktør Søren Kaare-Andersen lånt omkring 200 millioner kroner ud til kunder, som har brugt pengene til at købe aktier i Roskilde Bank for.

Han tør ikke sige præcis, hvor mange kunder der er repræsenteret i de 200 millioner kroner, skriver DAGBLADET Roskilde. Aktierne er nu værdiløse, efter Nationalbanken i går overtog Roskilde Banks aktiviteter og efterlod det gamle aktieselskab med kæmpemæssigt underskud. Dermed står disse kunder alene tilbage med gælden i Roskilde Bank.- Vi må tage en samtale med disse kunder, og så finder vi ud af, hvordan det kommer til at køre, siger Søren Kaare-Andersen.Hos Dansk Aktionærforening ser direktør Charlotte Lindholm med knap så milde øjne på sagen.- Netop bankens udlån til aktiekøb er et af de steder, hvor vi ser en klar mulighed for at sagsøge banken med henblik på erstatninger. Derfor vil jeg opfordre, de der står med sådanne sager om at hende sig til os. Det kan de gøre via hjemmesiden www.shareholders.dk, siger Charlotte Lindholm.