Langt flere behandles for brystkræft

Antallet af kvinder, der behandles for brystkræft, er steget voldsomt, efter at samtlige kvinder mellem 50 og 69 år i hovedstadsområdet er kommet med i et program, hvor de tilbydes hyppige undersøgelser for at opspore den frygtede sygdom så tidligt som muligt, skriver Berlingske Tidende.

På ét år er 40 pct. flere kvinder blevet behandlet for brystkræft, og efter en mindre stigning i ventetiden i 2009 overholder Region Hovedstaden nu tidskravene for akut behandling i de såkaldte kræftpakker.
Dét er budskabet fra Region Hovedstaden i en redegørelse om udviklingen i kræftbehandlingen herhjemme.