Billede fra ulykkesstedet. Foto: Stine Sylvestersen / TV2 Lorry

Politi, ambulancefolk og brandvæsen rykkede fredag aften ved 18-tiden talstærkt ud til et færdselsuheld på Borups Allé i København. Foto: TV2 Lorry

Det er politiets opfattelse, at ulykken skete på grund af uopmærksomhed fra bilistens side. Foto: TV2 Lorry

1 af 3

Voldsomt uheld på københavnsk vej: Bil væltede om på taget

Politi, ambulancefolk og brandvæsen rykkede fredag aften ud til et alvorligt færdselsuheld.

Politi, ambulancefolk og brandvæsen rykkede fredag aften ved 18-tiden talstærkt ud til et færdselsuheld på Borups Allé i København.

En mandlig bilist var kørt ind i et træ, og bilen væltede om på taget, oplyser vagthavende ved Københavns Politi, Henrik Svejstrup, til TV2 Lorry.

-  Han var bevidsthed, da vi hjalp ham ud af bilen, og han blev efterfølgende kørt på Rigshopitalets traumecenter, siger Henrik Svejstrup, som ikke kan oplyse yderligere om mandens tilstand på nuværende tidspunkt.

Læs også Uopmærksom bilist smadrede Kenneths liv: Hør hans budskab

Uopmærksomhed

Han fortæller dog, at det er politiets opfattelse, at ulykken skete på grund af uopmærksomhed fra bilistens side. 

I kølvandet på ulykken oplyste Hovedstadens Beredskab, at trafikken på Borups Allé var spærret i udgående retning, og bilister derfor skulle finde alternative veje ud af byen.

Men ifølge vagtchef Henrik Svejstrup har man nu ophævet vejspærringen, og trafikken skulle nu køre uden problemer.​