Landsholdet tester Helsingør

Efter mere end 25 år med indkvartering og træning i Vedbæk før landskampe vælger landstræner Morten Olsen at afprøve Helsingør som hjemsted for træningssamlingerne.

Når fodboldlandsholdet til august møder Spanien i en
testkamp, kan spillerne under samlingen forud for de to
VM-kvalifikationskampe ude mod Ungarn og Portugal afpudse formen
på Helsingør Stadion og slappe af på det nærliggende Marienlyst
Hotel. Hermed bryder DBU og landstræner Morten Olsen med
traditionen, at langt de fleste landsholdsamlinger ligger i
Vedbæk.- Vi har i mine år som landstræner mødt stor velvilje fra
både Hotel Marina og Rudersdal Kommune, når det gælder vores
ønsker til kvaliteten på hotellet og træningsbanen. Personalet
på Hotel Marina er nærmest som en familie for os, og vi har en
rigtig god dialog og et godt samarbejde med kommunens folk om
banen. Men vi skal også være åbne for forandringer på denne
front, forklarer landstræner Morten Olsen.Landsholdet har testet
både stadionbanen og træningsbanen på Helsingør Stadion et par
gange de seneste sæsoner, og banerne i Helsingør er også fra
naturens hånd helt perfekte, forklarer Morten Olsen med
henvisning til, at underlaget med dets store mængde sand
fungerer som et naturligt dræn for regnvandet. Det gør banerne i
Helsingør anvendelige næsten uanset mængden af nedbør.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik