Landsby samles i fakkeltog mod udvisning af flygtningefamilie

Lokalsamfundet i Hvalsø har arrangeret et fakkeltog for at vise støtte til familien Galau fra Myanmar, der skal forlade Danmark senest d. 27. juni.

Flere hundrede borgere i Hvalsø mødte her til aften op for at vise deres støtte til familien Galau, der ifølge Udlændingestyrelsen skal forlade Danmark om mindre end en uge.

Familien består af forældre og fire børn på 13, 11, syv og seks år. De bor til daglig på Center Avnstrup, hvor de har været siden 2014.

Familien stammer oprindeligt fra den uroprægede Katchin-provins i Myanmar. Herfra flygtede de i 2007 til Malaysia, hvor de boede i en FN-flygtningelejr.

Fra den lejr blev de i 2010 sendt til Rumænien som kvoteflygtninge. Men efter chikane, vold og sygdom i flygtningelejren i Rumæninen rejste familien til Brovst i Nordjylland i 2011.

I 2013 blev familien Galau tvunget tilbage til Rumænien, men allerede året efter kom de igen her til landet - denne gang til Hvalsø.  

Nu har familien dog fået brev fra Udlændingestyrelsen, hvori de bliver bedt om at forlade landet inden d. 27. juni. Det har familien reageret på med denne udtalelse. 

Som reaktion på udvisningen af familien arrangerede lokalsamfundet et fakkeltog her til aften.

Det gik fra Hvalsø Station til Hvalsø Boldklub, hvor familiens Galaus ældste datter spillede sin måske sidste fodboldkamp for den lokale klub.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik