Lærerstuderende frygter klasseværelset

Landets lærerseminarier har bevæget sig for langt væk fra virkeligheden. Selv fjerdeårsstuderende føler sig ikke godt rustet til at kunne skabe ro i en klasse, håndtere konflikter og i det hele taget få en daglig undervisning til at fungere. Og det skyldes i høj grad, at seminariernes lærere vægter refleksion og teori langt højere end praktiske og menneskelige egenskaber. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det viser en
undersøgelse fra Professionshøjskolen København, der har spurgt
både undervisere og studerende, hvad det er vigtigst at kunne
som lærer. De studerende peger på evnen til at skabe en god
relation til eleverne og få deres accept. For lærerne er det
derimod refleksionerne over, hvorfor man underviser, som man
gør, der er afgørende.
De forskellige opfattelser er med til at gøre fremtidens
lærere usikre og utilfredse, mener lektor, ph.d. Bodil Nielsen,
der står bag undersøgelsen.- Det, de studerende er allermest
bange for og frustrerede over, er at havne i situationer med
børnene, som de ikke aner, hvordan de skal komme ud af igen. Og
de får ikke meget hjælp fra uddannelsen, fordi læreteorierne er
kommet alt for langt væk fra praksissen ude på skolerne.
Resultatet er, at de nyslåede lærere helt giver op eller bare
klarer sig igennem fra dag til dag, hvilket slider enhver op,
siger hun.Og hun får opbakning fra flere pædagogiske eksperter.
Professor Per Fibæk Laursen peger på, at succes som lærer i
stigende grad afhænger af de menneskelige ressourcer, fordi det
i dag er vanskeligere at vinde børnenes og forældrenes respekt,
og fordi børnene hurtigere afkoder, om en lærer er stærk eller
svag. - Derfor er det afgørende, at seminarierne - rent
menneskeligt - klæder de kommende lærere praktisk på fremfor
mest at fokusere på faglige og intellektuelle færdigheder, siger
han.
Hans kollega professor Niels Egelund, der også sidder i
Skolestyrelsen under Undervisningsministeriet, finder det
ligeledes stærkt problematisk, at læreruddannelsen ikke er mere
virkelighedsnær og efterspørger selvransagelse:- Det er
simpelthen for længe siden, at seminarielærerne har været ude i
virkeligheden på folkeskolerne - hvis de da nogensinde har været
der. Jeg oplever igen og igen de studerendes behov for praktiske
værktøjer, så de kan klare de urolige elever og højtråbende
forældre for overhovedet at komme i gang med undervisningen. Og
så kan det ikke nytte, at man spiser dem af med filosofi, siger
han.Den tiltagende akademisering af uddannelsen er ikke ny,
understreger han, men den har taget overhånd og har også spredt
sig til andre praktisk orienterede fag såsom
sygeplejeruddannelsen.I Danmarks Lærerforening forsvarer formand
Anders Bondo Christensen dog seminarierne. For en forudsætning
for at kunne udvikle sig som lærer er netop at kunne reflektere
over sin undervisning. Og det er der behov for i en tid, hvor
folkeskolen ændrer sig hurtigere end nogensinde.- Problemet er
nok snarere, at uddannelsen gaber overfor meget ved at fokusere
både på praksis og teori. Lærerne bliver reelt klædt for dårligt
på til begge dele, og man burde derfor udvide læreruddannelsen
til at vare fem år, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik