Lærerne skal bruge mere tid i klassen

I Gribskov bruger lærerne i gennemsnit næsten fire timer mindre tid på undervisning end kollegerne på skolerne i Fredensborg.

Og det burde der laves om på, mener
erhvervsorganisationen DI, som på baggrund af tal fra
Finansministeriet har regnet sig frem til, at der er 228.000
ekstra undervisningstimer at hente. Vel at mærke hvis alle
nordsjællandske skoler havde lige så mange undervisningstimer
som de fem kommuner, der har flest landet over, hvor Fredensborg
er en af dem. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.- Vi har
forståelse for, at lærergerningen har ændret sig, og der er
kommet flere opgaver til, men vi kan se, at der er en meget stor
forskel, og det tyder på, at nogle kommuner prioriterer
katedertimer højere, siger Benny Damsgaard, der er chefkonsulent
i DI Hovedstaden.Fredensborg ligger i top med 17,9 ugentlige
undervisningstimer, mens det tilsvarende tal ligger på 14,4 i
Gribskov. Dorte Lange, der er formand for skole- og
uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, advarer dog
mod at bruge undervisningstimerne som eneste succeskriterium.
Det handler nemlig også om kvaliteten af den undervisning og de
forskellige behov, der er lokalt i kommunerne.- Det har noget at
gøre med, hvor god man er til at identificere de behov, der er.
Det er jo ikke en pølsefabrik, hvor man bare kan se på
bundlinjen, siger Dorte Lange.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik